PolitikensLevnedsløb

79 politiske Medarbejder har erklæret, at den Sandhed, der skal kunne virke med nogen Klem i Verden, er den agitatoriske; Deres poetiske Medarbejder tilbe­ reder med Finhed den poetiske Sandhed. I denne Kongres af Sandheden forekommer det mig, at De — (som Dr. phil. fra Kjøbenhavns Universitet)............ skulde have taget Dem af Sandheden uden Tillægs­ ord eller den nøgne Sandhed. Man kunde ogsaa kalde den den videnskabelige, (At Hr. Brandes ikke har taget sig af Sandheden, dokumenteres dernæst omstændeligt). Det synes mig da ganske klart, at De i Deres An­ skuelse af Livet og Kunsten . . . har spillet — som jeg i Sommer vovede at sige det ganske kort — Fallit, og at De i Deres Kamp for at skaffe denne Anskuelse Udbredelse har brugt Midler, som ellers kun For­ tvivlelsen anvender — —«. Svaret fulgte i samme Nummer og fyldte næsten 5 Spalter. Dr, Vilh. Andersen fik svært paa Ho­ vedet. Og iøvrigt havde jo Hr. Edv, Brandes en fortræffelig Samvittighed. »Jeg er en af dem, der vil sige Sandheden, (Ah — men hvilken Sandhed?) den rene Sandhed, trods alt.« (Den rene Sandhed, hvad Moralen angik, var, at »hele det Borgerskab som op­ fylder en stor By, ja de smaa Byer med, med deres Lyst og Last, Vildskab og Unatur, Overmagt og Raa- hed« er »Hyklere og Kurtisaner, Horkarle og Bak- kantinder, Vellystninge og gamle Bettschwester; de har i deres Ungdom kendt Hundreder og har uægte Børn i mange Kroge.«) »Jeg vil ikke lade, som om Menneskene er anderledes, end jeg hundredfold har set dem, og jeg er gammel nok til at min Erfaring er ret stor.« Dette ser jo ikke morsomt ud. Heller ikke for Hr. Vilh. Andersen. Han har aabenbart forfulgt en sagesløs. Thi Hr. Edv. Brandes var bestandigt ideel. Lige fra sin pure Ungdom har han stræbt at kæmpe for sublime Ting: