PolitikensLevnedsløb

87 Et lille Afsnit fra en Artikel den 22/i. 01 er i enhver Henseende typisk; Hundrede andre Steder si­ ges væsentlig det samme. — Ved demie Lejlighed var det Bladets Christensen, som ønskede at op­ friske Mindet om sine erotiske Forbindelser i det forløbne Aar; Antallet overstiger imidlertid hans Hu­ kommelse, men han har en Støtte i sin Husholderske; ». , . Madam Hjort tænkte sig om et Øjeblik og sagde: — Var det ikke hende den franske, eller hvad hun nu var, som sang, jeg véd ikke hvor. Det var vist hende, der altid var saa kaad om Middagen og som ved Desserten vilde have, at jeg skulde danse Mavedans sammen med hende oppe paa Spisebordet. Jeg udbrød begejstret: — Ja, selvfølgelig. At jeg kunde glemme hende! Gud, hvor man i Grunden er utaknemlig. Men nu, kære Madam Hjort, kommer der noget, der er van­ skeligere . . . — Var det ikke i Begyndelsen af Juni Maaned? spurgte Madam Hjort, Jeg saa efter, — Jo, det er. Madam Hjort sagde med stor Bestemthed: — Saa var det den lille mørke Dame som kom her til Frokost og altid gav mig 2 Kr. i Drikkepenge. — Herregud, sagde jeg halvt ærgerlig, ingen an­ dre end hende; jeg havde glædet mig til, at det var en helt anden, jeg havde glemt.« Næste Uge fortæller Christensen i en Artikel, som han kaldte Indvielse — Christensen var pyntelig i alt — hvorledes han introducerer en ny Elskerinde i sit Ungkarlehjem. Og saaledes videre. Roligt, regelmæssigt passede man den stadige Undervisning for Herrer. — »Politiken« glemte nu forøvrigt heller ikke Da­ merne Her er f, Eks. en Artikel fra den 24A. 03 :

Made with