StudenterSangforeningen_1839-1889

»Sangforeningens Liv hænger i tre H’er.«

90

»T il Bacchus« *) og endelig ved den sidste af Heise dirigerede Koncert, 9. Febr. 1858, Heises »3 Katte«, C. J. Hansens »Han gvnged paa Havet« og et Par af Abt, der havde debuteret hos os ved Koncerten 16. Maj 1854, men som egentlig forst fra nu af i lang Tid kom til at høre til de mest yndede Komponister. Ogsaa ved flere mellem­ liggende Koncerter paa Sangforeningens mange Udflugter var de tre Musikdirektører glimrende repræsenterede af nogle af deres uforgængeligste Studentersange; det var dengang, det ofte gentagne »Sprikwort« blev til: »Sangforeningens Liv hænger i tre H’er«. Det var ogsaa i disse Aar, da man satte en Ære i at synge saa store Summer som muligt sammen til Studenterforeningsbygningen, at Sangforeningen assisterede med forstærkede Kræfter ved Karnevaler, Bazarer o. 1. I 1855 opførtes forste Gang G. J. Hans e ns Opera L e o n o r a di Ma s s a C a r r a r a (Tekst af Voltelen) »der med fuldstændig tragisk Apparat af Duel, Fængsel, Vanvid, Dødsdom og en Tilgivelse, der selvfølgelig kommer for silde, kun varede et Kvarter.« Rollebesæt­ ningen var følgende: (Primo basso assoluto) L e o n o r a , sua sp o sa ......................................... Signora CarlottaFalconi-Oromonti. (Prima donna assoluta) (passée) C o r r a d in o , condottiere..................................... Signor Teodoro Amorini. (Primo tenore assoluto) P e t tiv o c e , amico di Corradino .....................Signor Odoardo Cinchi. (Comprimario) Man vil uden stor Vanskelighed under de italieniserede Navne gen­ kende Ad. Rosenkilde, Guldberg, Liebe og Zinck. Som sædvanlig af­ sang man i Nattens Løb adskillige Korsange og Kvartetter. Ved det næste Karneval, 19. Marts 1857 vandt Hansen sig udodeligere Laurbær ved sin humoristiske Musik til Chr. Richardts »Kong Rosmer«, og det var derfor i sin Orden, at han ved Sangforeningens paafølgende Aften­ underholdning i Kasino d. 30. April modtog stormende Ovationer som *) Ogsaa denne Kvartets Fata fortælles af Alb. Møller: »En af hans andre Sange »Bacchus, hør min bitre Kvide«, voldte saavel ham selv — der ikke sjældent manøvrerede stærkt med sine Kompositioner, forinden han fik dem efter sit Hoved — som os, der forste Gang skulde udfore den, »bitter Kvide«. Det var navnlig et Par Takter i Mellemsatsen, han ikke kunde faa til at falde nogenlunde let og harmonisk, og som han derfor flere Gange, til sidst endog under selve Generalprøven, ændrede p a a ; til sidst, tror jeg, Enden blev, at den den Gang maatte opgives«. O r la n d u c c io X II, duca di M assa-Carrara . Signor Adolfo Rosafonte.