StudenterSangforeningen_1839-1889

Ullen dullen dof. Skarnbassen.

91

Aftenens H elt: i Koncertens förste Afdeling præsenteredes förste Gang for et dansk Publikum hans »Hilsen til Upsala« fra det foregaaende Aars Studentermøde (»Mindernes Höjsal, Fremtidens Vugge«), 2den A f­ deling var Kong Rosmer, 3die Leonora di Massa Carrara. A f alle disse Lejlighedskompositioner har ingen naaet det berömte Dansekor af Kong Rosmer » U l l e n du l l en do f « i komisk Kraft; det vil altid hore til Sang­ foreningens faste Repertoire; hver Gang vi paa vore Ture har udført det, har det vakt jublende Rifald; engang ved et Bal i Halvfjerdserne paa en Pinsetur fik Hansen den geniale Ide at udføre det mimisk: til de adstadige - Menuetrhythmer begyndte Koret med den dybeste Alvor at bevæge sig i afmaalte Pas over Dansesalens Gulv, i Mellemsatsen blev Bevægelserne livligere, og Maaden, hvorpaa man drejede sine Höns to-tre Gange rundt, og den malende, koreografiske Karakteristik af Høgen og Gøgen, der forsøgtes, mindede nærmest om den groteske Troldedans i »Et Folkesagn« og kulminerede i de sidste tre Kuk-kuk-kuk med det man i Gymnastikken dengang kaldte »Knæbojning paa Tælling« ; næppe begyndte Menuettakten igen, för Louis-Quatorze-Graviteten vendte tilbage. Det var Hansen, der staaende i Midten gav Tegnet til alle Nuancerne; det var aldrig udført för (en Efterligning forsøgtes engang senere i Lund, men noget outreret og ikke nær med det Improvisationens friske Lune som her) men det gik med en Præcision og med en For- staaelse, der viste, hvor inderligt Hansen var sammenvokset med sine Studentersangere. Omtrent fra samme Tid (Koncerten 16. Maj 1854) skriver sig et andet af Lille Kors komiske Bravournumre, Veits »Es flog ein alter Käfer,« men denne Sang har först i langt senere Tid ved Carl Møllers uimodstaaelig lattervækkende Summen som den gamle Skarnbasse over­ ilöjet alle andre i Publikums Yndest. Den udførtes förste Gang paa et meget fornemt Sted, intet mindre end Frederiksborg Slots (gamle) Ridder­ sal, hvor vi, efter först at have udfort nogle Sange i Kirken og Slots- gaarden, holdt, en formelig Koncert 9 Juni 1855 (her udførtes desuden ogsaa Hartmanns »Min Hjertenskær i Gaar jeg saa« for förste Gang.) Den lille S omm e r t u r t i 1F r e d e r i k s b o r g, hvor vi bl. a. ogsaa var Kongens Gæster til en Seksa efter Koncerten, var meget vellykket; derimod havde Foreningen ikke haft meget Held med sig om Vinteren med et Bal, som skulde have været holdt i Februar i »Bestandig borgerlig Forenings« Lokale (senere Industriforeningens Gaard) ved Holmens Kanal. Det vedtoges enstemmigt og under levende Tilslutning af en talrig besøgt Generalforsamling, men paa de fremlagte Lister tegnede sig kun to Herrer og 1 — een — dansende Dame!