StudenterSangforeningen_1839-1889

Svendborg—Nyborgturen 1858.

100

de yderst fremskudte Poster mod Syd i Sønderjylland og vedblev at holde sig der til efter Preussernes fuldstændige Enebemægtigelse af Slesvig (jfr. Chr. Richardts smukke Mindedigt i »Billeder og Sange« S. 48). Han fik dog Lejlighed til at fore an paa en enkelt Sangforenings­ tur. Man havde nemlig faaet Smag paa Rejselivets Behageligheder, og da man nu oven i Købet gjorde en god Gerning ved fra saa mange Steder i Landet som muligt at lokke Penge ind til Studenterforenings­ bygningen, saa er det let forstaaeligt, at man nu fik Bisselæder i Skoene og i de følgende Aar fartede rundt til alle Landets Egne. Intet Under, at Rejsetasken blev Ottesens mest kendte Attribut*), som det hedder i Chr. Richardts Jubilæumskantate:

\ Ottesen med sin Taske,

Mindes I de glade Togter, naar vi floj som Smagens Vogter ud i en kær Provins! hvor man traadte op behjertet, blev bekranset og beværtet som en fortryllet Prins!

som paa Halen monne daske, — ak, den er vel Støv og Aske! **) Rasmussens Stræb med Partitur paa Slæb.

Den forste Tur — Maj 1858 — gjaldt S v e n d b o r g og Ny b o r g . Alle de tre, fra hvem vi har hentet det folgende Referat af denne vellykkede Tur, Ottesen, Chr. Bruun og Albert?Moller, samstemme i at prise den Blanding af Poesi og munter Ungdommelighed, der prægede denne Tur. Allerede selve Indsejlingen til Svendborg i det herligste) Foraarsvejr, da den dejlige Egn stod i sin forste friske Pragt, henrev alle Deltagerne til en Begejstring, der ikke blev mindre, da de modtoges), af Byens Be­ folkning ved Landgangen. Modtagelsen var storartet, takket være Kam­ merherre Jessen, der var en ganske fortrinlig Leder af Borgernes Fest­ ligheder. De følgende Dage tilbragtes med Sejlture, Køreture og Besøg paa Taasinge (Valdemarsslot) og Hvidkilde og endte med Koncert og Bal i Christiansminde. Værterne vidste ikke al den Stads, de vilde *) Det gik for Resten denne beromte Rejsende som sa a mange: de kender fjerntliggende Steder, men ikke de aller nærmeste. P aa en Generalforsam­ ling i 1864 blev der debatteret om en Skovtur, og herved kom den dyg­ tige Økonomidirektørs sorgelige Mangler for Dagen. Protokolforeren har med to tykke Streger under og et Udraabstegn efter ført til Bogs: »Ottesen kender ikke Grdndal! men beklager sin Uvidenhed derom.« ” ) Næppe. Den skal i alt Fald være set endnu for et Par Aar siden.