StudenterSangforeningen_1839-1889

Molt Wengels Død.

103

ikke blot sin sædvanlige aarlige Koncert men assisterede Studenterfor­ eningen ved de af den arrangerede Byggefester: 1858 et meget morsomt Marked, arrangeret af Wengel og Guldberg; s. A. en Studenterkomedie (Richardts »Deklarationen«), for og efter hvilken der gaves nogle flerstem­ mige Sange til bedste; 1859 Kasinokarneval med Otto Zincks morsomme »sittlich-germanisch-historisches Ballet, Heinrich von Schwerin«, Voltelens »Duftvaudeville-Ekstrakt, Marens Kæreste« og adskillige Sangnumre. Ogsaa ved forskellige andre Lejligheder henvendte man sig til Sangfor­ eningen om Assistance, saaledes ved Afsløringen af Frederik Vis Statue i Frederiksberg Have, Sept. 1858, ligeledes under Festlighederne i An­ ledning af Tohundredaarsdagen for Svenskernes Storm paa København, 11. Febr. 1859; her førte den akademiske Verden an, især ved Festen i Kasino d. 10. Febr. I Sammenhæng hermed kan erindres om Sangforeningens Assistance ved Hundredaarsfesten for Stavnsbaandets Ophævelse paa Hørsholm Gods d. 15. Sept. 1861, ved hvilken Lejlighed Bestyrelsen ogsaa blev indbudt til Taffels hos Kongen paa Skodsborg nogle Dage efter. Den 24. Sept. 1859 døde et af de fortjente Medlemmer, hvem særlig Studenterforeningen skylder Tak for mangen en Sten til Bygningen og mangen en munter Aften, den beskedne og hyggelige Mo l t We n g e l . En Mængde Studenter tog ud til Ringsted for at vise ham den sidste Ære, og en Dobbeltkvartet af Sangforeningen sang ved hans Kiste Chr. Richardts smukke, sanddru Mindeord: Thi trofast var Du mod din Ven, og glad og gerne gav Du hen, hvad Smil Du fik i Eje; Endnu efter sin Død kom han til at virke for den Sag, som han saa troligt havde arbejdet paa i de sidste Aar af sit Liv: han havde bestemt, at hele Indtægten af hans efterladte Skrifter skulde tilfalde Studenterforeningsbygningen. *) Aarene bragte en jævn Tilvækst af nye Medlemmer; blandt de mere almindeligt kendte Navne fra de nærmeste Aar skal her blot nævnes fra 1858: A. Falkman Petersen (Litteratus), Eigler (Cand. phil.; f ; i sin Tid et meget oplivende, om end til Tider noget ekstravagant Element og uden Larm, men dog til Fryd, som Kilden med sin sagte Lyd, Du vandred dine Veje.

#) Vilh. Rode har ogsaa sat ham et smukt Minde i »Nord. Univ. Tidsskr. 1860. S. 109 ff.