StudenterSangforeningen_1839-1889

Hædersgave til C. J. Hansen.

108

M el.: Fader Berg i hornet stoter.

Maa vi række Dig en Kande? Vil Du se, sa a skal Du sande, den er af Postelin! Maa vi bede Dig at blande med de klare Sukkervande Rom eller ogsaa V in ! O, da skal Druens Sødme faa dit Aasyn til at rødme, faa dit Hjerte til at blødme*): Mindets Fugl skal kvidre fra sit Skjul. Kvidre om de gyldne Dage, da p a a Dampens snelle Drage kækt vi floj ud p aa Tog, og skrev Ringsted Vauxe-Haller, Sorø Skove, Næstved Baller ind i vor Vandrebog; da var det værd at leve! Hvor bekransede vi b lev e! Hver Student han var en Greve! Vi gjorde Blæst, til Stemmen fik sin Rest.

Mindets Fugl er ikke færdig, nej den kvidrer sa a elskværdig, lifligt om Svendborg Strand; flojter om de Hvide Kilder, som, til Lon for vore Triller, sprudled p a a Fyens Land; ej, hvilke stolte Syner! Hvilke glimrende Kommyner! Hvilke bølgende Tribyner! Glans og Dans, »og Piger een til Mands« ! Mindets Fugl — det er min Mening er Tenor i vor Forening, synger sig aldrig træ t; synger om de jydske B anker: de har Lyng, men ogsaa Ranker, Gæstfrihed vokser tæ t!

Den Tur skal mindes evi’ ! Ja ved Tanken bare le vi! Og vi glemme ikke C. J. Han-sen, vår hedersbror och van !

Ung og lystig ved Karaflen**), overalt parat med Gaflen*’*), aldrig parat med N e j! Trofast som ein Mann auf Riitli, og sa a inderlig gemytlig: det er dit K ontrafej! Modtag da dette Pant, o h ! paa vor Tak for god Kommando! mens vi sjunge lusingando ****): Leve Du, . men slaa ikke Kanden itu! •

Efter at Sangforeningen saaledes havde hædret en af sine Dirigenter, laa den Tanke nær at vise sin mangeaarige Formand P r o f e s s o r H art mann en endnu storre Ære, og man besluttede derfor at lade hans Bus t e ud-

*) o : blive blødt. **) Ikke Vand-Karaflen. ***) Ikke Mad-Gaflen. ***’) 3: med Skælmeri.