StudenterSangforeningen_1839-1889

Kvartetsangere i Studenterforeningen. bløde, klokkerene Tenor og Abrahams’ klangfulde Baryton ligesom vare fuldstændig sammenvoksne. En Vanskelighed, der var adskilligt til Hinder for, at Kvartetsang kunde blive almindeligere udbredt, var den, at man altid var henvist til skrevne Noder, da i denne forste Tid endnu ingen Musikhandler turde forlægge slige vanskelig sælgelige Sager. De enkelte skrevne Samlinger, f. E. Vilh. Bjerrings (Professor; f) og Christian Bjerrings (Læge; f) udlaantes dog med stor Liberalitet og udbredtes derved i talrige Afskrifter, saaledes at der dog nu efterhaanden kunde danne sig flere nye Kvartetter*), medens de gamle jævnlig omdannedes; da Chr. Winther var rejst hjem til Købelov Præstegaard for dog engang at se at faa sin Embedseksamen, blev i hans Sted i Kvartetten optaget »den lange Lojtnant«. Denne, der omtales i Chr. Winthers Breve, var, ifølge velvillig Meddelelse fra Garden, daværende Gardelojtnant Barner (f 1883 som Kammerherre og afskediget Generalmajor), der tillige var Student, hvad der i den Tid var temmelig sjældent. Desuden sang den senere Komponist af »Ved Vintertid, naar Skoven staar« og andre Studenter­ sange, H.P.Lyngbye (f 1834 somKantor paaVallø), ved flere Lejligheder med i Kvartetten. Andre Kvartetsangere vare Holm (dengang Assessor i Politiretten), Kirstein, Edv. Collin, Sigfried Hjort (senere Herredsfoged i Løve Herred), J. H. Lorck (fhv. Distriktslæge), Ferd. Fenger (Sognepræst; f), Edv. Buntzen (f som Ilojesteretsadvokat) og de tre Brødre Smidt: Carl (Major i Studenterkorpset; f som Postmester i Horsens), Vilhelm (Chef for Firmaet Smidt og leMaire; f) og Edvard (f 1863, Kancellist i den kongelige Pensionskasse, Kaptajn ved Studenterkorpset). En af dem, der var mest ufortrøden til at arrangere Studenterforeningens Koncerter og Forestillinger, var Komponisten Frølich, der ifølge Lorck endog blev valgt til Foreningens Æresmedlem, hvad vistnok snarere skal forstaas som ekstraordinært Medlem. En anden var E. Bojesen (f som Rektor i Sorø), en meget dygtig Klaverspiller og begavet Musiker, som hjalp med ved Indstuderingen og akkompagnerede ved Koncerterne paa Foreningens store Flygel, hvis pudsige Historie fortælles af Lorck: det var oprindelig vundet af en theologisk Kandidat, men han var blevet nødt til at afhænde det, da han blev udnævnt til Sognepræst paa en 0, der var saa lille, at Flygelet ikke kunde anbringes paa nogen Led uden at faa eet eller to Ben i Vandet. Der var saaledes Kræfter nok, der kunde forskaffe Kammeraterne musikalsk Nydelse, og af og til kunde man ved tieres Samvirken faa stillet

4

*) Det blev formelig en Modesag; hvad siger ikke Hr. Simon i »Aprilsnarrene« (1826): » Ja richtig, Kvarktorkium ! Den Art von Musik er nu meget mer i Mode als die andere Duetter«.