StudenterSangforeningen_1839-1889

Assisterende udenfor Sangforeningen.

110

at dvæle ved Erindringen om den aldrig svigtende Beredvillighed og den øjensynlige Glæde, hvormed de gav Mode; Sangforeningens Arkiv gemmer ikke faa Breve, hvori disse vore kvindelige Velyndere paa det bestemteste afslaa noget som helst, der kunde ligne Honorar; trods deres i Forvejen tilstrækkeligt ansete Navn har det været dem en Ære at faa Lov til at synge ved vore Koncerter og en Glæde ved Prøverne at arbejde sammen med os. For blot at nævne nogle minde vi om Navne som Fruerne Gerlach, Zinck, Levinsohn, Keller, Liitken, Engdahl og Grieg og Frøknerne Em. Schrøder, Julie Schou, Diderichsen, Ravn, Regine Nielsen, Steinhauer, Marie Nielsen og nu senest i Viborg Domkirke Frk. Ross. Ved samme Lejlighed bor vi ikke glemme, at ogsaa fremmede Sangere og frem­ ragende sceniske Kunstnere med lige saa stor Forekommenhed har assisteret os især ved særlig festlige Lejligheder: som Deklamatorer eller Oplæsere: Digteren H. C. Andersen, Prof. N. P. Nielsen, Phister, Mantzius, Mich. Wiehe, Joh. Wiehe, Vilh. Wiehe, Høedt, Zangenberg; som Solister ved Kantater eller Koncerter: Chr. Hansen, Faaborg, Nyrop, Jastrau, Chri- stophersen, Schram, Ferslev, Simonsen og Bielefeldt. Atter her er det ikke muligt at faa alle Navnene med, men vi tor vel trøste os med, at Foreningen aldrig har modtaget nogen Tjeneste af nogen udenforstaaende, uden at den har søgt at vise sin Taknemlighed paa bedste Maade; flere af de nævnte Herrer er bestandig velsete Gæster iblandt os, enkelte, som Kammer­ sanger Simonsen, endog fastere knyttede til os som ekstraordinære Med­ lemmer. I Anledning af den sidstes Optagelse faldt der for øvrigt paa Generalforsamlingen en ret pudsig Replik: Da Økonomidirektøren i sit Forslag brugte Udtrykket »ekstraordinært Medlem« spurgte en: »Hvad er det for en?« hvorpaa Svaret lød: »Det er en, som ingen Stemme har.« Saa var der selvfølgelig ingen Tvivl om, at Simonsen maatte op­ tages, og da det viste sig, at Lovene ikke kendte denne Kategori »ekstra­ ordinære« Medlemmer i den Betydning, blev der øjeblikkelig fabrikeret en saadan Paragraf. — Grænserne for, hvad der skal henregnes under fremmed Hjælp, og hvad der nærmest maa kaldes Kammerathjælp, kan i øvrigt være vanskelige nok at drage; det er Grunden til, at vi blandt Deklamatorerne ikke har nævnt Zinck, Emil Poulsen og Axel Madsen,, blandt Solisterne ikke Liebe, Steenberg og Jerndorff, uagtet vi har dem nok saa meget at takke for; vi har mere ugenert henvendt os til dem ved enhver Lejlighed og ladet dem trække Læsset; her skal blot mindes om Jerndorffs sidste glimrende Bedrifter paa Turen til Viborg indeværende Aar, hvor han netop satte sin Glæde i at være med ikke som fremmed indbudt Solist men udtrykkeligt som Kammerat, ufortrøden til at møde ved hver eneste af de lange, anstrengende Prøver.