StudenterSangforeningen_1839-1889

Studentermødet i København 1863.

121

broderede paa Fanedugen (Upsala: Odin, Lund: Frejr, Norge: Thor, og vi: Hejmdal); i Thorvaldsens Museums Gaard talte N. L. Hoyen, og om Aftenen fremsagde i det kgl. Theater Michael Wiehe en alvorsfuld Prolog af Paludan-Muller. D. 13. Juni samledes man om Formiddagen i Roskilde Domkirke om Sarkofagen, der gemmer »Trillingrigets Dronning«, og om Aftenen i Rosenborg Have, i et Antal af 2600, til Mødets betydnings- fuldeste Fest, hvor af Talere bl. a. optraadte Grundtvig, Madvig, Rrix, A. Ingerslev, Schiern, Goos, Welhaven, Ploug og M. Hammerich, og blandt Sangene fandtes Perler som Hauchs: »Bag græsklædte Hoje der ligger en By«, Hostrups »Hvad sjunge de Bolger ved Nordhavets Strand« og Plougs »Hil Dig, Nordens ædelbaarne Kvinde«. 14.— 15. Juni anvendtes til den storartede Udflugt til Nordsjælland. Om Morgenen hyldedes Øhlenschlægers Minde ved hans Statue paa St. Annæplads; ved Land­ stigningen i Rungsted talte M. Hammerich paa Evaldshoj for Evalds Minde, og Sangforeningen afsang »Kong Christian stod ved hojen Mast«. Over Horsholm, hvor der holdtes Frokost i Slotshaven, gik Toget til Hillerød, som med enestaaende Gæstfrihed den Nat husede 930 Gæster efter et uhyre livligt Bal, der varede til Kl. 3 om Natten. Den næste Formiddag marscherede Toget med Gardens Musikkorps ind paa Fredens­ borg, hvor det modtoges i »Fredssalen« af Kongen, Arveprinsen, Pi’ins Christian og hele Hoffet. Det livligste Ojeblik paa Dagen var imidlertid, da alle Deltagerne i den splendide kongelige Frokost i Nordmandsdalen af en vældig Tordenskylle nødtes til at søge Ly inde under Bordene, hvorhen de havde reddet alt hvad reddes kunde af spiseligt og drikke­ ligt, og nu fortsatte det glade Maaltid og uforstyrret drak Brorskaaler uanfægtede af den ubekvemme krumbojede Stilling og de smaa Styrtebade, der en Gang imellem forfriskede Forsamlingen, naar en eller anden kom til at støde til Bordet. Frederik V II havde gemytlig Aandsnærværelse nok til at ytre, at det var ham en Glæde som Vært, at han saa hurtigt havde faaet sine Gæster under Bordet, og snart klarede Vejret op, og i det smukkeste Solskin kørte man i et umaadeligt Vogntog Kl. 3 af Sted til Kronborg, Helsingør og Marienlyst og naaede endelig ad Søvejen Kobenhavn Kl. 11 Aften. 16. Juni var der en af Københavns Kom­ mune arrangeret Banket i Børssalen, der sluttede med en Folkefest i Tivoli overværet af over 20,000 Mennesker, og 17. Juni om Formid- middagen toges en bevæget Afsked paa Universitetet, hvorfra Processionen Fod for Fod bevægede sig under Blomsterregn og ustandselig Hurra­ torden gennem Byens Hovedgader ned til Dampskibene. Ved alle de mange Lejligheder, der frembød sig til Sang, roses i alle Festberetningerne navnlig den danske Sangforenings Ufortrøden

Made with