StudenterSangforeningen_1839-1889

Slesvigsturen 1861.

124

tiden, til Toget var blevet arrangeret, efterhaanden mere og mere ube­ hagelig, begge Partier saa sig mere og mere arrige paa hinanden, men det aabenbare Udbrud kom heldigvis forst, da Vogndorene var smækkede i og Toget begyndte at glide af: Kielerne raabte »Hahnemann!« og Ottesen besvarede paa Sangforeningens Vegne Hilsenen paa Dansk led­ saget af en dertil passende Gebærde. Eftervirkningerne af Sosygen var ikke helt forvundne og var nu tilsat med indeklemt Harme og Forvent­ ningen om nye Ubehageligheder i det ugæstfri Land, saa Vejen til Neu- munster tilbagelagdes under Tavshed og i en vis trykket Stemning, der ikke blev bedre under det temmelig lange Ophold paa Banegaarden der, hvor Demonstrationerne fra Befolkningens Side næsten var endnu mere udæskende, og hvor man ikke som i Kiel havde de danske Officerer og Embedsmænd som en Slags beskyttende Stødpude. Nu gik Turen til R e n d s b o r g , Hjemstedet for Oproret i Martsdagene 1848; ventede der maaske Kulminationen af det hele? I Tavshed og en vis nervøs Spæn­ ding rullede man ind paa Banegaarden — og blev modtaget med et øredøvende, jublende Hurra af omtrent hele den danske Garnison, Of­ ficerer og københavnske Jenser, der havde givet Møde for i Studenterne at hilse ligesom et Pust fra Hjemmet her i det uvenlige fremmede Land. Den voldsomme Overgang fra lummer Tordenluft til straalende Solskin var ikke langt fra at kalde Taarerne frem i manges Ojne, og det varede noget, inden man rigtig fik Luft i rungende Hurraer til Gensvar. Og nu gennemlevedes der en stemningsrig kort Stund med danske Taler og Sange; Officererne havde, da det rygtedes, at Studenterne kom, paa et Par Timer ved Løbesedler faaet samlet alle Mand og arrangeret et lille Punschesold. Skaal fulgte paa Skaal, Alvor og Skæmt; hver Gang Hurraerne brød ud fra den indbudte Kreds, ledsagedes de af et hun- dredfoldigt Ekko fra Soldaterne udenfor, der ligeledes tiljublede alle de muntre Studentersange et rungende Bifald. Det hjalp paa Stemningen; og nu gik Farten som sædvanligt fra den ene glade Fest til den anden uden Mislyd — enkelte Steder i Sles­ vig By var der dog demonstrativt nedrullede Gardiner, men de mægtede ikke at gore det mindste Skaar i det venlige tredages Ophold i S l e s v i g hvisk dansksindede Befolkning med Senator Peschke i Spidsen blot gjorde sig saa meget des mere Umage for at berede os Glæde. Den 22. Juli besaas om Formiddagen Domkirken, om Eftermiddagen Kl. 5 gav vi en Koncert i Slesvigs Stændersal, der, hvor P. Hiort Lorenzen i 1842 ufor­ trødent var vedblevet at tale Dansk; udenfor Programmet var omdelt Plougs smukke Hilsen til Slesvig (til Lejonriddarnes Melodi): »Land, som har adlydt Fædrenes Love« (Nyere DigteS. 23); Kl. 7*/2 afsejlede man

Made with