StudenterSangforeningen_1839-1889

Conr. Moller. Carl Møller. Elberg.

127

mann (Overretssagfører, Borgerrepræsentant) og T. Elberg (Redaktør og Musiklærer i Chicago), fra 1862: Jak. Paulli (kgl. Konfessionarius), P. M. Anker (Auditør), R. Strom (Bankdirektør), N. Sødring (Skolebestyrer i København), Bendixen (Sprog- og Musiklærer, en altid tjenstvillig, smagfuld Akkompagnatør ved vore Koncerter) og Co n r a d Chr. M ø l l e r (Cand. phil., Pianofortefabrikant, genial Karnevalsarrangør, men mest beromt som » — nkl « , den vittigste og opfmdsomste af alle Studenterverdenens Viseforfattere, hvis Sange vi gentagne Gange i det følgende vil komme til at citere), fra 1863: Rud. Bay (Adjunkt i Roskilde), S. Neve (Bestyrer af Mariboes Skole) og Car l M ø l l e r (Cand. phil., Forfatter). Hvad denne sidste har været for Studenterforeningen og Sangforeningen som Sanger, Skuespiller, Vise- digter, Skuespilforfatter og navnlig som oplivende Element paa Turene og ved Soldene, hvor hans groteske Lune kunde holde alle Tilhørerne i Aande, lader sig ikke helt udmaale. Blot eet Træk maa være nok: ved Hjemrejsen fra en anstrengende tre Dages Pinsetur, da alle andre var matte og trætte, bl. a. af en lang Jernbanetur gennem Jylland og Fyn, hørtes der en uafbrudt skraldende Latter fra den Kupee, hvor »den lange« (som han hyppigt kaldes) var; men ved Ringsted bad hans Rejseselskab fra Korsør ham om at gaa ind i en anden Kupee, de kunde ikke mere, de var omme i Maven af Latter. Saa vandrede han ind til nogle andre og gjorde det af med dem paa lignende Maade lige til København. Hans Brandere er meget ofte noget haartrukne, men de fremsættes med en Aplomb og en uimodstaaelig torkomisk dramatisk Kraft, og hans Vittigheder har altid haft den smukke Egenskab at være elskværdige, harmfri og uden Bitterhed. A f de nævnte nyindtraadte har heller ikke mange i sin Tid gjort Foreningen saa store Tjenester som El be r g, der i en Aarrække var knyttet til den som dens samvittighedsfulde Bibliothekar, Arkivar og Kasserer, ja man kunde hertil vel foje: Hverver, særlig af Russerne, der som bekendt var hans specielle Domæne. Der er ikke mange Med­ lemmer fra Treserne og Begyndelsen af Halvfjerdserne, som han ikke har indført her og i Skytteforeningen; det hedder i en Vise »Orien­ terende Vejledning for Russerne« fra den Tid: Nu har jeg søgt med Ærlighed at være Eders Hjælper, men dog en Uundværlighed for Russerne er E lb e r g ; sporg h am : »I hvad Forening er det bedst at g aa?« Hans Mening er: »I alle!«