StudenterSangforeningen_1839-1889

Studenterforeningens Visebog af 1833. Gaudeamus igitur. juvenes dum sumus; post jucundam juventutem, post molestam senectutem nos habebit humus.

6

Mon man har kunnet lade være at synge senectutam og habebat? Hele den faste Stok af Rahbeks, Zetlitz’, Baggesens og deres sam­ tidiges bedste Viser med deres endnu den Dag i Dag uopslidelige jævne og troskyldige Melodier udgor selvfølgelig Hovedmassen, men nyere Studenterviser er allerede dukket op, flere med nykomponerede Melodier, de fleste af Berggreen, som synes at have haft en Hovedandel i Arrange­ mentet af den musikalske Del. Han møder op med ikke mindre end 12 Melodier, deriblandt: » Kong Christian lægger ned sit Sværd« ; »Helt sjældent rortes Pen og Bog« ; »Hvad er imod Studentens Ivaar« ; Schillers Punschlied: »Vier Elemente« og »I et Vinhus vil jeg sige«. Andre Tekster tage sig lidt lojerlige ud for Nutidslæsere: Soph. Zahles: »Muser ere vakre Piger«; Øhlenshlægers: »Vi vilde saa gerne lidt end være Born«, o. fl. Efter Berg­ green er Kroyer hyppigst repræsenteret: »Verbum amare« ; »Her under Nat­ himlens« ; »Hvo kaldes vil en god Student« ; »Livet skal nydes« ; »Muser har Glæden, Druen kæ r«; derimod mangler, mærkeligt nok, i denne Samling hans beromteste Sang »Der er et yndigt Land«, uagtet den ifølge Lieben- bergs Anmærkning til Øhlenschlægers Digte II. Del, S. 335, allerede var kom­ poneret omtrent i 1823. Men det varede i det hele taget til hen i Fyrrerne, for den blev almindelig som Nationalsang. Af J. P. E. Hartmann findes kun to: »Her ved dette Gammensbord« og »Dulce cum sodalibus«, begge trestemmige; afWeyse 4, afKuhlaukun 1: »Lustigen Saitenklang« (senere hyppigst sunget til Chr. Winthers Tekst: »Trætter Dig Livets Strom«). Der syntes altsaa at have været Bestræbelser oppe for at forædle Studentersangen, men den skal ogsaa til Tider have været skrækkelig, saa den kunde trænge til at komme ind under Skonhedens regulerende Tugt. Da nu tilmed flere af de virksomste Kunstsangere var blevet ældre og sjældnere kom i Foreningen, eller vel endog havde knyttet sig stærkere til den i 1836 stiftede »Musikforening«, begyndte Savnet af en fast Sang­ forening at blive føleligt, og særligt traadte dette Savn frem ved een Lejlighed: Vinteren 1837—38 var usædvanlig haard, saa haard, at Isen havde lagt en forsvarlig Bro mellem Sjælland og Skaane. Det blev den, der forst viste danske og svenske Studenter Vej til hinanden; paa selv samme Dag begav Studenter fra København og fra Lund sig paa Vej over Sundet for at gæste hinanden og blev glædeligt overraskede ved at mødes midt­ vejs. Saa længe Isen blev liggende, foretoges jævnligt Besøg af mindre Selskaber, og ved Magisterpromotionen i Lund i Sommeren 1838 var