StudenterSangforeningen_1839-1889

Kong Frederik VII.s Død og Bisættelse.

130

Ydunsbilledet, som Sangforeningen skænkede Studenterforeningen, dels til Polakkerne, hvis Opstand fulgtes med overordentlig Sympathi; Studenter­ foreningen gjorde stor Fest for nogle polske Emigranter, hvoriblandt Stefan Poles. Ogsaa den ordinære Efteraarskoncert 6. Nov. blev afholdt i Festsalen; ved denne Lejlighed præsenteredes forste Gang det til det sidst holdte Rusgilde komponerede »Mindekvad om Boldhusgade« (»Sorte vare Lofter«) af G. J. Hansen, Heises ypperlige Drikkevise »Hurra Kammerater« samt (Knud Valløs1?) Schleswig-Holsteinischer Triumphge- sang: »Frisch auf, Du nordalbingischer Held« — næsten et Varsel, men unægtelig ikke saaledes ment. En Ugestid efter dø d e F r e d e r i k VI I , og den forunderlig trykkende tunge Tid begyndte, Krigsskyerne trak tættere og tættere sammen, og den ulykkelige Krig brod ud. Her er ikke Stedet til at skildre den Tid og det Indtryk, den gjorde omkring i Landet; Studenterne tog nu som sidst. deres Part med i Kampen og i Sorgen; Sangforeningens Rækker tyndedes stærkt, og de tilbageblevne udfoldede en ivrig Virksomhed for at synge Penge sammen til at bode paa den megen Nod, Krigen havde afstedkommet. Det var dog forst fra Jan. 1864, at Udmeldelserne kom ; i December modte Sangforeningen netop mandstærk for at vise den døde Konge den sidste Ære. Koret, der i øvrigt var for­ stærket med Medlemmer af det kongelige Theaters og Musikforeningens Herrekor, talte omtrent halvandet Hundrede Mand. D. 18. Dec. da Kongeliget førtes ud af København, afsang Studenterne et Farvel; d. 19de om Morgenen i en isnende Kulde kørte hele Koret med Ekstratog ud til Roskilde og vandrede fra Jernbanestationen forbi den kongelige Ligvogn, der var kørt derud om Natten og nu stod paa Hestetorvet eskorteret af Gardister, hen til Domkirken, som de nu ikke fik Lov at komme ud fra, for hele Højtideligheden var forbi. Efter Generalprøven, der holdtes paa det øverste Pulpitur, spiste de i al Hemmelighed deres medbragte Fro­ kost og saa paa, at Følget samledes i Kirken. Da Sorgehojtiden be­ gyndte, glemtes Kulde og Træthed imidlertid aldeles for Holsts og Hart- manns pompøse og gribende Kantate, som saa smukt udtalte Folkets virkelige Sorg ved den populære Konges Bortgang; blandt de ældre, der samledes dernede i Kirken, var der vel mangen, som saa mindre Grund til at sorge, men hos de unge, og navnlig da hos Kong Frederiks nye Genboer Studenterne, som kendte mindre til Kongens Skyggesider, var der en oprigtig Sorg. Og dog — Ungdomssindet er vidunderlig elastisk, det skulde man netop faa et Eksempel paa ved denne Lejlighed. Da den lange Hojtidelighed var forbi og Sangfuglene slap ud af Buret, for­ komne og dygtig sultne, styrtede de sig med næsten umættelig Graadighed