StudenterSangforeningen_1839-1889

Sorgefester, Soldaterfester, Koncerter i 1864.

131

over den splendide Frokost, som Overhofmarskallatet havde arrangeret for de assisterende i den gamle Stændersal paa Palæet. Her vaktes Livsaanderne, og Reaktionen fra Begravelsesstemningen blev, især da Champagnen kom til, saa voldsom, at denne ikke ganske til Anledningen passende men vistnok ret undskyldelige Gravølslystighed fremkaldte dæm­ pede Formaninger fra Værtskabets Side. Dagen efter holdt Studenterforeningen sin Sorgefest over Frederik V II med Tale af Ploug og Kantate af Chr. Richardt (»Længe var der stridt og stræbt« (Nyere Digte S. 127) og C. J. Hansen, da Hartmann, som forst sktilde have komponeret dertil, havde været stærkt optaget af andre Arbejder. D. 7. Jan. udførte Sangforeningen Berggreens Kantate ved Universitetets Sorgefest (Tekst af Hauch: »Nys førtes Kongen bort paa sorten Baare«. Nye Digtninger S. 21), og nu fulgte Slag i Slag en Række Koncerter og Aftenunderholdninger, der gjorde 1864 til et af de virksomste Aar (kun overflojet af Aaret 1867); en Mængde nye og store Sager, som krævede mange og udholdende Prøver, blev præsen­ teret. Efter et smukt Afskedsgilde for Soldaterne i Studenterforeningen, 23. Jan. (i den daværende Gymnastiksal, nu Bibliothekslokalet, var der opredt 20 Senge til indkvarterede Soldater*) fulgte i næste Maaned, 20. Febr., en Aftenunderholdning i Festsalen af meget krigerisk Indhold, hvis forste Nummer var Plougs »Hilsen til S lesvig«; senere Hartmanns »Slumrer sødt«, Heises »T il Kamp!« og »Skotsk Krigssang«, Josephsons »Stridssång« og en ny Duet af C. J. Hansen, »Far vel, lille Jens«, til Tekst af K[nud] V[allo], udført af Emil Poulsen og Chr. Lund. Som et lille oplivende Intermezzo holdt O. Zinck en humoristisk »Forelæsning over et nyt Afsnit af den gammeldanske Litteratur.« Aftenunderhold­ ningen d. 16. Marts sammesteds bød paa Oplæsning af H. C. Andersen, Deklamationer af Vilh. Wiehe (»Asgaardsrejen«), Solo- og Duetsang af

*j 20. Juni holdtes Fest for Vilh. Rode, da han drog af Sted som Soldat; en Dobbeltkvartet udforte en Sang af Otto, hvori der sagdes om Tyskerne:

Fornye de Krigens Methoder, sa a sorge vi ogsaa derfor; marschere de op nu med Roder, saa komme vi ogsaa med vor. Dér staa han mod Kugler og Splinter saa fast som en rhodisk Kolos, men komme tilbage til Vinter, tilbage til Winther og os!

Og Visen ender med Ønsket:

9*