StudenterSangforeningen_1839-1889

133

Sangforeningens 25-Aars Jubilæum.

tiden at faa saa mange Medlemmer samlet, at Jub i l æe t kunde fejres med Glans paa selve Dagen. 1864 var der oven i Købet lidt Tvivl om det sommelige i at jubilere, men man besluttede sig dog dertil og tænkte da at ville festligholde Jubilæet paa Datoen for Foreningens forste offentlige Koncert 19. December; da denne Dag imidlertid indebar et friskere sørgeligt Minde, Kongens Bisættelse det foregaaende Aar, ud­ sattes Gildet til den 20de. Festen var særdeles vellykket; der herskede den hjerteligste kammeratlige Stemning blandt de 102 Deltagere, hvor­ iblandt var en Del ældre fortjente Medlemmer; Taler og Sange vekslede i rig Mangfoldighed; vi har allerede haft Lejlighed til at citere Plougs Kantate S. 1 og 7 »Hummers« gemytlige Brev fra Augustforeningen S. 28, Ottos »Fra 1839 til 1864« S. 99 og Vilh. Rodes »Et og andet« S. 17. Vi har omtalt, at Afgangen i Medlemsantal var ikke ubetydeligt (90 Medlemmer); det varede indtil Okt. 66, for det atter naaede de 200. Der kom selvfølgelig dog ogsaa friske Kræfter ind, deriblandt saa vel­ fortjente Tenorer som H. S. Theilade (Præst), S. Hytten (prakt. Læge) og F r. P h i l i p sen (Undernotar). Navnlig har Sangforeningen haft meget faa Tenorstemmer, — hvis den overhovedet har haft nogen — der overgik Philipsens Stemme paa een Gang i Renhed, Skonhed og Styrke, Morbroderens, Not. publ. Abrahams end ikke undtagen. Han var derfor selvskreven til Primadonnapartier i de komiske Operaer og havde navn­ lig et Sopranparti, hvori han var uovertræffelig som en skuffende Kopi af Carlotta Patti, den beromte Latterarie, som han efter musikkyndiges Mening skal have sunget i Virkeligheden bedre end Divaen selv. Vi vil ogsaa senere faa flere Eksempler paa hans Lystighed og Over­ givenhed paa Turene; han har baade i den ene og den anden Retning været Sangforeningen en god Støtte. Ogsaa i Hy t t e n fik Sangforeningen en stærk og udholdende Stemme; paa Primotenoren er ofte en enkelt Stemme mærkelig egnet til at fylde og veje op mod selv en stor Be­ sætning af Understemmer, og Hytten har mangen Gang støttet det store Kor med Bravour, ligesom han bestandig var en gemytlig Kammerat. Men eet Tab led Foreningen i 1864, der tillige gor dette Aar til Grænseaar: den 6. Maj sluttede Chr. R i c h a r d t sin Virksomhed og afløstes af Chr. Lund, der saaledes med C. J. Hansen delte Æren for den rige Virksomhed i Aarets sidste Halvdel. Hansen havde for Resten sammen med Richardt af Generalforsamlingen 6. Maj faaet en varm Paaskonnelse for Iver og Opofrelse i Foreningens Tjeneste, og Chr. Lund har ærligt fortjent en lignende. Richardt havde i øvrigt heller ikke aldeles slaaet Haanden af os, som Joh. Helms skrev i den muntre