StudenterSangforeningen_1839-1889

Bornholmsturen 1866.

141

da en fodt Slesviger, Skolelærer Jorgensen fra St. Ibs i en bevæget Tale mindede om de Dage for faa Aar siden, da han havde været sammen med Sangforeningen i Flensborg ved Istedløvens Afsløring, den­ gang under lykkelige Forhold, nu maatte danske Toner ikke længer lyde i Sønderjylland. Det mest levende Bifald hilste det Haab, han udtalte, om de danske Sønderjyders Genforening med Fædrelandet, og Hartmanns Mindesang »Slumrer sodt i Slesvigs Jord«, der sluttede sig til denne Tale, greb i lige Grad Sangerne og Tilhorerne ved sin højtidelige Sim­ pelhed. Med umaadelig Jubel hilstes netop i de Dage et Telegram om Udbruddet af den længe haabede Krig mellem Østerrig og Preussen; dengang, som i 1870, haabede man jo stedse paa, at Preussen endelig skulde faa sin Lon for al dets Uret mod Danmark. Alle disse Fester, i Hasle, paa Hammershus, i Helligdomsgaarden, paa Lehnsgaarden, paa Randkløvegaarden og nu sidst i Svaneke var imidlertid kun Præsentationer af Gæster og Værter for hinanden, for at de kunde blive kendte til Hovedfesten den følgende Dag i Almindingen, hvor en umaadelig Skare, mellem 3 og 4000 Mennesker, havde givet Møde ved Christianshoj. Efter en lang Vandring omkring til de utallige Mærkepunkter, Rokkestenene, Lilleborg, Gamleborg, Rytterknægten og Ekkodalen o. s. v. mødtes man til Festmaaltid ved Christianshoj. »Ikke blot ved Antallet af Deltagerne, men forst og fremmest ved den for­ træffelige Aand blev Festen i Almindingen en sand Folkefest, hvor hjertelig Munterhed og ungdomsfrisk Lystighed løftede sin Stemme hojt.« I den stille Sommeraften kørte Sangerne nu hjem med deres forste og sidste Værter, Rønneboerne. »Vor sidste Dag paa Bornholm (Fredagen) begyndte med en Kirke­ koncert Kl. 10 Et Par Timer efter gaves en Koncert paa Theatret; Mellemtiden var benyttet til at indstudere en bornholmsk Vise »Sjøkarijn«, som Prof. Hartmann havde hørt den foregaaende Dag, nedskreven og udsat for fire Stemmer. Den blev udført ved Koncerten og, som Bifaldet vidnede om, hørt med Fornojelse*). En italiensk Primadonna, Signora Falsetta fra Mailands Della Scala [o: Fr. Philipsen], egentlig engageret i Dresden, men af Krigsbegivenhederne forslaaet til Bornholm, var saa *) Det var for Resten hverken forste eller sidste Gang, at en Sang blev til p aa selve Turene. Engang i Fyrrerne p aa en Skovtur til Hoganås hørte Hartmann en af Kularbejderne, der gik forbi, nynne en Melodi. Han ned- skrev den strags, og Carl Borgaard satte Ord til: »N aar Morgenrøden luer«. P aa Slesvigsturen 1881 opfangede Malling den morsomme Folke­ vise »Baller man los«, og saaledes kunde nævnes flere.