StudenterSangforeningen_1839-1889

Forhandlinger om en Parisertur 1867. 145 „dans la caisse des associations de bienfaisances que j’ai fondées dans „ l’intérêt des artistes, sans distinction de nationalité. ,,Le principe de ces grandes réunions nous assure que ces fêtes de ,,1’art musical universel seront dignes de la nation au sein de laquelle „elles s ’accompliront, et de celles qui répondront àson appel. Herefter følger de speciellere Anvisninger for dem, »som onske at medvirke« (det franske Trykkeri ejede naturligvis ikke et o.) Trods det meget lidet indbydende ved denne storartede Indbydelse, som ethvert fornuftigt Menneske, der kender lidt til Franskmænd, strags kunde vide var Skvalder det meste, var der dog noget meget lokkende ved en Rejse til Paris, der selvfølgelig ogsaa vilde blive billigere i Ud- stillingsaaret end under ordinære Forhold, i alt Fald for selve Befordrings­ midlernes Vedkommende. Det viste sig ganske rigtig senere, at Sang­ festen var yderlig slet arrangeret, uagtet den skulde »s’accomplir au sein de la nation Française«; det meste blev Humbug; Medailler og Laurbær­ kranse var der nok af, men de blev uddelt i Flæng og mest som Ga­ lanteri (ligesom ved Gymnastikfesten i Paris i Aar); derimod var der sôrget meget daarligt for Logis og andre Bekvemmeligheder. Bagefter var man glad over, at man ikke havde ladet sig lokke til at »folge« Opfordringen og »mod age« »Anledningen«, men det varede længe, inden man opdagede Humbugen. Omtrent et halvt Aar var Pa­ riserturen den kære, stadige Tanke, og sin aller ivrigste og og ung­ dommelig naiveste Talsmand havde den i — Guldberg*). Der blev korresponderet med Nordmænd og Svenskere og med Asger Hammerich i Paris, der efter Bestemmelsen skulde dirigere de samlede skandinaviske Sangforeninger ; der blev holdt den ene Generalforsamling efter den anden, og da den fôrstvalgte Komitee forekom Forsamlingen for lunken, blev Collin Lundh, Guldberg og Chr. Bruun valgte i Stedet for. At referere Sagens Gang i Enkelthederne er ikke Ulejligheden værd ; Arkivet gemmer *) Det var ikke for intet, han endnu en halv Snes Aar efter hilstes af —nkl i en Vise (utrykt): M el.: Gubben ar gammal. Guldberg er gammel, gammel af A ar; o men i Sindet knapt de tyve;

og hans de snehvide Oldingehaar — tro mig — ganske skrækkeligt lyve. Og er end Kødet lidt tungt og lidt træt,

Aanden til Gengæld er lige let. (Corno.) Guldberg er gammel; let dog hans Tanker de flyve.

10