StudenterSangforeningen_1839-1889

146 Forhandlinger om en Parisertur 1867. et righoldigt Materiale af Breve og andre Aktstykker. De skandinaviske Brødre faldt snart fra; Nordmændene havde opfattet Indbydelsen, vistnok ogsaa korrektest, saaledes, at det ikke var Studenterne alene men alle norske Sangforeninger, der var indbudt, og holdt sig derfor loyalt til deres Landsmænd; Upsalenserne var i grel Modsætning til dem saa eksklusive, at de end ikke vilde have Lundenserne med, hvorved disse kom til at staa aldeles alene, medens Upsalenserne drog til Paris som de eneste Skandinaver og for Resten henrev Verdensstaden til berettiget Beundring. Da Fællesskabet med de andre Studentersangere var glippet, rejste Guldberg dog Sagen paa ny, og nu begyndte en ny Række For­ handlinger, men det lykkedes endelig Collin Lundh at gennemhugge hele det Væv af Udflugter, hvormed Hammerich og Franskmændene vilde holde os hen. Det hjalp, da han henvendte sig direkte til den danske Legation i Paris og her fik ren Besked. Paa de gentagne Forespørgsler hos Hammerich om, hvem denne Baron Tavlor egentlig var, og hvorvidt man kunde stole paa alle hans store og rhetorisk tournerede Løfter, havde denne aldrig svaret andet end med en Opregning af alle Baronens Titler og Ordener, som man tilstrækkeligt kendte udenad af alle hans Cirkulærer med »les résultats collectifs des efforts de l’humanité«. Nu fik man endelig klar Besked gennem Gesandtskabet, der aldeles slog alle Illusionerne ned: »Hvad tabes? Intet andet end det ikke at se sit Navn paa Tryk. En Del forstandige Mennesker vil, for saa vidt de lægge Mærke dertil, tænke, at vi have andet at göre end at gögle paa Champ de Mars, og det er en Fordel, om de tænke saa. Hvad vil der vindes ved at være med? vindes for Almenheden, mener jeg. Aldeles intet, thi at maaske 50 af de 100 Sangere, der kunne samles, ville göre en Rejse til Paris og se Udstillingen uden at tage Erindringen om et ube­ hageligt Ophold hjem — det er ikke nogen Gevinst, der staar i antage­ ligt Forhold til de Ulejligheder, Foretagendet vil koste. De 50 udvalgte, jeg omtaler, er dem, som har Raad nok til at göre Rejsen paa egen Haand; jeg er overbevist om, at den materielle Eksistens i Forbindelse med den Gêne og det Hastværk og den Anstrengelse, som selve Sang­ festen vil paalægge, vil efterlade et alt andet end behageligt Indtryk, og den hele Tur vil være et Hoveri og ingen Forfriskelse. Jeg tör ikke paastaa (uagtet jeg havde stor Lyst dertil), at de lovede lave Priser er Humbug, men jeg tör paastaa, at den, der indretter sine Rejseudgifter derefter, vil enten komme i Forlegenhed, eller vil finde, at han kunde have købt sig en bedre Fornöjelse for sine Penge end den, en saadan Parforcetur vil forskaffe ham. Nu kommer hertil, at de politiske For