StudenterSangforeningen_1839-1889

Odenseturen 1867.

147

hold ere saadanne*), at jeg har den storste Tvivl, om hele denne Mar­ kedsforlystelse, som saa forlokkende slynger sine parasitiske Grene op ad Udstillingsbygningens Vægge, har en Fremtid, der skal tælles efter Uger eller efter Dage«. Følgen af disse og andre lignende Oplysninger andre Steder fra var saa et afsluttende, meget frimodigt Brev fra Gollin Lundh til Hammerich, og hermed var saa denne Tur begravet, og man trøstede sig i det danske Paris, Odense, som under alt dette havde sendt en venlig Indbydelse, der ikke var Humbug. Efter to godt besøgte Koncerter, 9. og 13. Maj (hvor bl. a. Heises Mel. til »Vi er en liden men modig Hær« udførtes forste Gang), der gaves til Fordel for de betrængte Slesvigere og Kongemindet paa Bornholm, og som tillige forsynede os med et interessant Program til Od e n s e t u r e n , floj Sangerne 1ste Pinsedag, d. 8. Juni, af Sted til Korsør. Her gaves forst en godt besøgt Koncert i Korsør Dyrehave, som sluttede med Festmaaltid og Bal. Næste Morgen gik Turen til Nyborg, hvor der under et Par Timers Ophold gaves en lille Kirkekoncert, og derfra til Odense. Den forste Dags Formiddag besaas Staden; efter Middag var der Fest med Dans i »Fruens Bøge« (en smuk »Velkomsthilsen« af P. blev afsunget); d. 11. var der om Formiddagen en lille Kirkekoncert i den tætfyldte St. Knudskirke, fra 3— 6 en smuk Køretur i Omegnen, om Aftenen stor Fest i Pantheon, hvor vi forst gav Koncert og opførte nogle Studenterlojer paa Theatret, dernæst holdt Gilde i den ved Siden af liggende Cirkusbygning med saavel alvorlige som muntre Taler af Pastor Helveg, Hartmann, C. J. Hansen, Zinck o. fl. Her blev blandt flere andre afsunget en af de morsomste Sange fra nogen Pinsetur (ano­ nym, men efter sikkert Forlydende af Vilh. R ode):

Studentersangforeningen. P a r i s —O d en se.

sa a kom der Mænd med Slæder dem alle slemt i Vejen: vandt vi parisisk Hæder? fik Preussen Sauce til Stegen? og fik de røde Bukser med luxemburgske Lukser en Ende paa Legen ?

Til Stridens modne Rismark nys alle stævned hen, Napoleon og Bismarck

og Sangforeningen; ja syngende at sejre og Krigstriumfer fejre det vilde de — men

*) Det luxemburgske Sporgsm aal, som truede med at bryde Verdensfreden. Man erindre ogsaa Polakken Berezowskis Attentat p aa Kejser Alexander II. d. 6. Juni 1867.

10*