StudenterSangforeningen_1839-1889

154 Studentermødet i Christiania 1869. paa Bygdøen; her sang de Danske Hostrups (og J. Glæsers) »Hoje Nord, Friheds Hjem« og Nordmændene Jonas Lies »For Norden«. D. 17de holdtes der om Aftenen i smukt Sommervejr Sangfest paa Klingenberg, i Sandhed en Mønsterkoncert, hvor hvert Sangerkor mødte frem med sit bedste. De to forste Numre (»Hor oss, Svea« og »Mulmet sank, det svale«) udførtes af hele Koret; Lundensernes Solonummer var Lindblads »Fogeljagten« ; de Danskes P. Hansens og Hartmanns »Hilsen til Norge« (og som Dakaponummer »Se god Morgen«); Nordmændenes »Olaf Tryg- vason«, og Upsalensernes Sodermans »Bondbrollop«. Dette var jo ogsaa la creme de la creme, saa det er intet Under, at der lød stærkt Bifald efter hvert Nummer. Hvad specielt Hartmanns Norgeskantate angaar, skal man lede længe efter dens Mage, især den forunderlig stemnings­ fulde og melodiske Kvartet, som ogsaa her blev udført af Sangforeningens Kardinalkollegium, selve »den gamle Kvartet« med Tolderlund som Solist. Ogsaa Nordmændenes Udførelse af »Olaf Trygvason« var fuldtud paa Hojde med den gribende Musik og vakte dyb Bevægelse. Og med vældig Jubel tordnede efter Koncerten et nidobbelt Hurra for de to til­ stedeværende Komponister Hartmann og Reissiger. Koncertens to sidste Numre og en Mængde andre Sange udførtes ude i det frie ved Bollerne, og Kl. 11 sluttede de Danske Festen med at forsikre, at »den Aften den var mageløs!«, hvori alle eenstemmigt gav dem Ret. Næste Dag var den mest poetiske af alle Festdagene, Ringeriketuren, da Regnvejret lidt efter lidt hørte op og Solen just kom frem i det aller belejligste Ojeblik, da Vogntoget svingede ud gennem »Skaret« ved Humledal paa Svangstrandsvejen — »Du birkelovduftende Svangstrandsvej, naar saa Du saa vakker en Asgaardsrej ? Ydun var forrest; saa Du, og saa jeg — « sang Christian Richardt senere i Erindringsvisen om Toget. Paa Næs ventede »6000 duftende Smorrebrod«, og her opfortes en lille Gentagelse af Studentermødet. 1862: Da Regnen atter øsede ned, kendte alle Veteranerne fra Nordmandsdalen Midlet derimod og krøb under Bordene. Efter Regnens snare Ophør holdt Fr. Gjertsen sin glimrende Tale om de tre Villier, den som vil men ikke kan, den som kan men ikke vil, og endelig den som baade kan og vil, personificeret i de tre Kvinder, om hvem Ringerike særlig erindrer: Frithiofs Ingeborg, Olaf den helliges Moder Aasta og Anna Colbjornsdatter. Fra den pud­ sigste Humor til den dybeste Alvor bevægede Taleren sig i en Skala af Stemninger, der uvilkaarlig rev ham med sig til Rhythme i Slutnings-