StudenterSangforeningen_1839-1889

Christianiatoget 1869 og dets Efterspil.

156

kvantitativt, men langtfra kvalitativt rigere med sine 58 Sange. A f danske Sange var der Plougs (og C. J. Hansens): »Fjelddronning, hvis Throne er ny« og Perlen af alle Mødets Sange, Chr. Richardts »For Kvinden«: »Det lyser over Norden fra Frejas blanke Rok«, et værdigt Sidestykke til Hostrups beromte Sang fra sidste Christianiamøde »Mulmet sank, det svale.« Der dansedes baade i den flagsmykkede Sal og rundt om paa Fæstningens Bastioner ud imod den spejlblanke Fjord i den blikstille Aften, og Modets sidste Fest satte Kransen paa de mange Dages Glæder. »Sannt och vackert har en deltagare skrifvit om denna fest: Det glada brokiga ungdomshvimlet, tonerna från musiken, ljudet af de samtalende tusen roster i den korta, månljusa, snart til morgon- gryning klarnande natten — allt detta smalte tillhopa i en ståmning så full af poesi, at val ingen af deltagarne med sinne for dylikt, någonsin skall glomma denna fest. Det var, som om Nordens folk hår i den nordiska . sommarnattens skymning genom ynglingars och ungmors låppar hviskade hvarandra i orat hvad de vid dagens Ijus så ofta glomma: sympatiens och [den omsesidiga tilldragningens hemlighet, på hvars slutliga seger ofver alla sondrande magter de nordiska folkens framtid beror.« I fuld Samklang med denne Stemning sluttede saa de Danskes Fører P. Hansen den næste Dag Mødet ved Afskeden i Studenterlunden med en Tale, der af alle de mange veltalende Ord paa dette Møde gjorde det dybeste Indtryk og hørtes med stærk Bevægelse. — Hjemturen, med festlig Mod­ tagelse i Kongsvinger og Bal i Arvika, over Venern til Aftenfest i Venersborg og ved Midnatstid gennem Trollhåttasluserne, berigede en med nye Indtryk uden at kunne udslette de kære Minder fra Norge. Man kunde næsten fristes til at sige, at ogsaa dette Møde fik et skandinavisk Efterspil; men det upolitiske Ungdomsmødes Betydning var unægtelig for intet at regne imod Efterspillet: den danske Kronprinses og den svenske Kronprinsesses Formæling den paafølgende Sommer. Det er en Selvfølge, at faa i Folket hilste denne betydningsfulde Begivenhed med storre Glæde end Studenterne, og dog saa det en Stund helt anderledes ud. Saa snart der udstedtes Indbydelse fra Centralbestyrelsen for de københavnske Sangforeninger til alle københavnske Sangere om at bringe Kronprinseparret en Hilsen ved dets Ankomst til Toldboden, meldte ogsaa Studentersangforeningen sig som deltagende, skont den strags paa Forhaand maatte undskylde, at der i denne Ferietid kun kunde møde et meget ringe Antal Sangere. Det viste sig ogsaa, at der paa de fremlagte Lister kun tegnede sig 5 Ten. II., 7 Bas I. og 3 Bas II., men ingen Primotenorer. Noget laa Grunden hertil i de langvarige