StudenterSangforeningen_1839-1889

Den gamle Kvartets Tournée i 1869.

161

klager, at Pladsen kun tillader udtogsvis at optage en hojst fornøjelig Beretning, forfattet af Chr. Lund, om d e nTo u r n é e i svenske og danske Byer, som den g aml e Kv a r t e t sammen med en Lundenserkvartet foretog i Juli til Indtægt for Byen Gefle, der var afbrændt i Forsommeren. Lundensernes Dirigent, v. Sydow, der selv var født i Gefle, havde ikke kunnet faa samlet et Kor i Ferien og klagede sin Nød herovre; den gamle Kvartet lovede sin Hjælp, og man fik nu tre Svenskere med: »Claus Andersson, prægtig forste Tenor, nu stor Læge i Stockholm; Ljungman, 2den Tenor, en glad Sjæl, Leder af alle dramatiske og andre Lojer i Lund, stærk Snuser, blev senere »klockare« ; og Sjostrom, 2den Bas, i daglig Tale kaldet Julia, lige saa lang og tynd, som Ljungman var kort og tyk; død som Læge.« »Fredagen d. 30. Juli holdt vi den forste Koncert i Lund. Om Aftenen var der selvfølgelig Fest for os, men det gik forholdsvis skikke­ ligt og adstadigt. Værre stod tilbage. Lordag Morgen tog vi med Jernbanen til Christiansstad, en lang Tur paa 4— 5 Timer. I Parenthes bemærkes, at Trafikchefen for det sydlige Sveriges Baner ved Festen udstedte Frikort for os alle paa 1ste Klasse paa hele Turen. Jeg tvivler paa, at det havde gaaet i Danmark. I Christiansstad sang vi saa Lordag Aften for et hojst taknemligt Publikum, og efter Koncerten var der naturligvis stort Gilde. Christians­ stad er Sædet for Svea Hofret og for et Artilleriregiment. Ved Festen vrimlede der derfor af Hofretsraader og Artilleriofficerer. Paa een Gang ser jeg tre eller fire store og statelige Officerer samle sig omkring Chri­ stopher, og en, to, tre, have de fat i ham og kyle ham et Par Gange op mod Loftet; en saadan Himmelspræt er en national Hædersbevisning i Sverige, og Tolderlund og jeg maatte naturligvis ogsaa til det. Guldberg derimod slap med at bæres i Guldstol Salen rundt, »ett kansliråd tors man inte begagna på detviset«. Hvad der ellers passerede ved Festen, staar ikke aldeles klart for mig. Det sidste, jeg mindes, var, at Kl. 3 Sondag Morgen sad Christopher Moller, Tolderlund og to svenske Offi­ cerer overskrævs hver paa sin Kanon udenfor »hogvakten« paa Torvet og sang Kvartetter. To Timer efter sad vi igen i Jernbanetoget paa Vejen til Malmo. To af os — jeg nævner ingen — vare grumme daarlige, saa der maatte indrettes en særlig Sygekupee til dem; vi andre vare skralle; alle havde vi hvad Svenskerne kalde »den yttersta grad af sjelfforakt«. Udsigterne til Koncerten Kl. 12V2 i vort eget Tivoli i København vare derfor ikke de bedste. Vi mødte herovre lige netop i rette Tid, og Koncerten gik mærk­ il