StudenterSangforeningen_1839-1889

168 Carl Møller: Aarhusturen 1871. Kvartet forste Gang offentlig og høstede fortjent Bifald; ved Koncerten 3. April udførtes forste Gang Heises »Skovbækken«, Liehmanns »Elskov en Jægerdreng« og Chr. Barnekows stemningsfulde nye Melodier til gamle Folkeviser; Koncerten sluttede med Hartmanns Indvielseskantate, hvor Kammersanger Schram kom for Skade til at optræde som Profet, idet han i Recitativet med Pathos deklamerede: og mindes, at i lave Gildeslofte sig hvælved Tankesyn, som snart skal dø! Aarets storste Begivenhed var den over al Maade lystige Tur til Aa r hu s i Pinsen. Om denne Tur har Carl Moller velvilligst forfattet nedenstaaende Beretning som et instar omnium: Studentersangforeningens Besøg i Aarhus den 27 .— 30. Maj 1 8 7 1 . »Mine Forventninger til Aarhusturen vare ikke smaa; jeg havde jo været med for, nemlig paa Bornholmsturen, hvor min Værts unge, smukke Datter havde broderet de nydeligste Morgen-Halvtøfler til mig og min Husfælle Ernst Dahl, hvad der fik os to til begejstrede at erklære, at vi vilde ligge med Tøflerne om Natten, en Ytring, der synes at tyde paa, at det erotiske ikke alene ligger for Primotenorer, men endogsaa kan naa ned til Sekundbasser. Fra Bornholms- og fra Møensturen kendte jeg det Liv og det Humør, der raadede paa disse Ture, skattede det sjældne Kammeratskab, der forbandt gamle og unge i Sangforeningen som i ingen anden Forening, og havde Respekt for Musikkens Magt, som kunde faa vor unge, løsslupne Kaadheds hojtgaaende Bølger dæmpede i et Nu og ledede ind i Disciplinens rolige Vande. Jeg erindrede de fuldttonende Hurraraab, som saa ubedrageligt sagde deres Velkommen til os — eller vel rettere: til de forventede glade Dage, og jeg morede mig til atter at se de adstadige Provinsbeboere, efter at de i Begyndelsen saa at sige havde tabt Vejret ved Synet af de Hojder, hvorpaa vor vilde Lystighed tumlede sig, lidt efter lidt mande sig op og stige op til de samme Tinder. Til alt dette fojede der sig for Aarhusturens Vedkommende det fornøjelige Faktum, at jeg vidste, jeg vilde komme til at bo saa godt, som ønskes kunde, idet Konsul, Redaktør Mork havde indbudt Villiam Faber, Peter Hansen, Conrad -Møller og mig til at være sine Gæster. Da mine tre Venner stedse i Sangforeningen havde udmærket sig mere ved deres Sange end ved deres Sang, indsaa vi klogeligt strags, at det ikke saa meget var det musikalske, vi skulde lægge Hovedvægten paa, og med klædelig Beskedenhed erkendte vi dette ved fra forste Færd at