StudenterSangforeningen_1839-1889

10 Sangforeningens stiftende »Fædre«. Georg B. døde som ung medicinsk Kandidat; den tredie Broder, Edvard (Hoj esteretsadvokaten), indkom 1847 i Sangforeningen; Durloo var den senere Forstander for Idiotanstalten; Ed. Erslev, den bekendte Geograf, Professor, fhv. Overlærer i Aarhus; Glæsel, Distriktslæge ; E. Hornemann, Dr. med., bekendt Hygiejniker; F. M. Liebmann, botanisk Professor ( t 1856); Meidell, Justitsraad, Bibliothekssekretær; Moltke, Amtmand i Hjørring, f ; S. Neve, Bestyrer af Mariboes Skole, f ; J. C. Schiodte, Professor i Zoologi, f ; Wiehe, Rektor i Slagelse, f. I Overensstemmelse med de opstillede Grundsynspunkter blev da For­ eningens Love affattede; og har der end i Tidernes Løb fundet partielle Lovændringer Sted, maa det dog siges, at Sangforeningen vedblivende har virket i Stifternes Aand. Medens man nogle Aar i Forvejen ved Musikfor­ eningens Stiftelse for saa vidt havde haft lettere ved at præcisere Be­ tingelserne for Optagelsen i Selskabet, som det der var udelukkende musikalske Hensyn, der burde gores gældende, saa maatte naturligt Be­ tingelserne blive noget anderledes, hvor man foruden det rent musikalske tillige sigtede paa at virke forædlende og befrugtende paa Studenterlivet i det hele taget. Ved Siden af Fordringen om med nogenlunde Lethed at kunne synge fra Bladet er der tydeligt en Genklang af den samme Mis­ fornøjelse med Studenterlivets pengearistokratiske Tendenser, som havde foranlediget Stiftelsen af Akademikum; og er der nogen Studenter-Forening, hvor den frie, broderlige Tone bar været værnet om, saa er det Sangfor­ eningen. Der har selvføgelig ogsaa der af og til vist sig Spor af Klike­ væsen — braadne Kar i alle Lande — men de er hver Gang energisk bl evne modarbejdede, og flere paatænkte Foretagender i Aarenes Løb har man opgivet, fordi man trods Kassens Tilskud ikke har kunnet gore Del­ tagelsen deri saa billig, at de mindre velhavende Medlemmer kunde komme med. Og saaledes bor det altid være blandt Studenter, der kun »ejer lidt af Gods og Guld«; Sangforeningen har aldrig ladet sig aabne af en Guldnogle. Der eksisterer i Arkivet nogle hemmelige Lister, som giver et godt Indblik i de Principper, der følges ved Optagelsesprøverne; det er de Bemærkninger om Aspiranterne, som, medens disse prøves af Musik­ direktøren, nedskrives af det tilstedeværende Dommerudvalg. Uagtet det selvfølgelig hører til det aller hemmeligste af alt, kunne vi ikke nægte os Fornøjelsen af at løfte lidt pea Sløret og citere Brudstykker deraf. Der lader sig udlede ikke lidt Menneskekundskab af disse løst henkastede Karakteristikker, der aldrig har været bestemte for Offentlighedens Ojne, men som netop derfor i al deres Umiddelbarhed er saa meget desto paa- lideligere.