StudenterSangforeningen_1839-1889

Carl Møller: Aarhusturen 1871.

173

Skildpadde, — det fik vi altid paa slige Ture, al ti d! De foromtalte onde Tunger sagde, at det var Kaptajnens Livret. Det var allenfals en meget fornuftig Livret; thi den strammede os op, saa vi med friskt Mod tog fat paa den os ikke længere ukendte Jernbanekørsel. Ved en lille Station etsteds i Jylland døbtes den Kupee, i hvilken vor Dirigent Axel Liebmann, Chr. Lund og Christopher Møller samt den gale Kvartet sad, til den sindssvage Kupee, og Grunden hertil var føl­ gende. I sidste Ojeblik kom en velnæret Bondekone styrtende til og vilde absolut ind i Kupeen. Jeg stod paa Trinet og søgte forgæves at göre Konen det forklarligt, at det ikke lod sig göre. Hun var imidlertid ikke til at faa fra sit Forsæt, og saa fandt jeg paa den Udvej at sige hende, at hun ikke skulde göre det for sin egen Skyld, da det var nogle stakkels Fyre, jeg kørte op med til Aarhus til Anstalten der, hun nok kendte. Jeg maa ikke have sagt det tilstrækkeligt overbevisende, thi Konen vilde selv forvisse sig om Sagen og steg op paa Trinet for at kaste et Blik ind i Kupeen. Da hun imidlertid fik Öje paa syv skrækkeligt fortrukne skelende og skæve Ansigter, og samtidig hørte et infernalsk Hyl, tumlede hun af Rædsel tilbage og flygtede med et for­ færdet »Ih, jøsses Kors bevares!« bort fra den sindssvage Kupee. Klokken halv seks ankom vi til vort Bestemmelsessted, dygtig med­ tagne og trætte, det kan jo ikke nægtes. Vore respektive Værter trakterede os imidlertid med saa solide Dinerer, at Trætheden snart var jaget paa Flugt. En anden Følge af disse private Middage var den ikke saa heldige, at flere af Sangerne kom for sent til den Prøve, som vi Kl. fl holdt i Haandværkerforeningens Festsal, og hvortil Værter og Værtinder vare indbudte, hvorfor Efternølerne af Dirigenten og de ældre trakteredes med diverse alvorlige Røfler som et Slags pousse café ovenpaa Middagen, Söndag Formiddag vare vi Gæster saadan et Slags Privatejendom for vore Værter, Syvsoverne iblandt os bleve liggende og naaede knapt at komme op til Frokost, men de mere livlige kunde ses göre Runde i Byen for at tage dens Mærkværdigheder i Öjesyn, førte om af deres Værtfamilier saaledes, at de mere satte Sangere gik i Spidsen med Fader og Moder og vare ved at dreje Hovederne af Led for at se den Bygning der og den Bygning her, medens de ungdommelige Studenter vankede bagefter med Døtrene og ogsaa vare ved at faa Hovederne fordrejede, men af en ganske anden Grund. Kl. 12 samledes vi med Værter og Værtinder paa »Skolebakken« for, som det hed i Programmet, at foretage en Spaseretur ad den nye Kystvej, til Ris Skov. Detvar en trykkende Hede, og det hele, jeg erindrer om den Udflugt, er, at jeg aldrig, hverken föreller senere, har