StudenterSangforeningen_1839-1889

174 Carl Moller: Aarhusturen 1871- set en Spaseretur, der saa livagtig lignede en Køretur. Tilhørerkredsen i Ris Skov var saa stor, at vi maatte rykke ud i det fri, og tilmed kom der stadig nye Tilhørere til, saa Komiteen til sidst maatte afbryde vore Præstationer, for at vi dog kunde beholde en lille Rest af vore Stemme­ midler til overs til Koncerten, som skulde afholdes Klokken 6, og hvor Hartmanns Indvielseskantate var Glansnummeret, som vakte stormende Rifald. Efter Koncerten var der en Seksa, hvor foruden den gamle Kvartet Fr. Philipsen gjorde megen Lykke med saavel Tenor- som So­ pranarier af C. J. Hansens forskellige Parodioperaer. Som Tegn paa, hvor loftet Stemningen efter Seksaen var, kan jeg huske, at der skete det vidunderlige, at et Medlem af Sangforeningen af egen Magtfuld­ kommenhed gjorde en Aarhusborger til Dannebrogsmand, idet ved­ kommende af Begejstring over Konsul Droges Gæstfrihed og Jovialitet ud­ nævnte ham til for Fremtiden at hedde Danne-Broge. Om det var denne smigrende Udnævnelse, der fik Manden til efter Festens Slutning at give et dundrende Champagnegilde hjemme hos sig selv, skal jeg ikke kunne sige, men vist er det, at han gjorde det, og at Folgen blev, at vi henad Morgen hojligt »lifvade« vandrede hjem og gjorde mange Uordener paa Gader og Stræder. Med Nod og næppe fik vi afholdt nogle Kammerater, som vare bievne opmærksomme paa et Skilt med Ind­ skrift »Lazarus, Købmand«, fra at opvække Lazarus, og lige saa stort Besvær kostede det lidt efter, da vi passerede en Kobmand Spliid, at faa dem fra at vække Spliid. Paa et lille Torv — jeg tror, det hedder Fisketorvet — fandt vi paa alle at lægge os plat ned paa Bro­ stenene. Efter saa mange Aars Forlob er det mig ganske umuligt at indse det morsomme heri, men sikkert er det, at vi dengang fandt det uhyre vittigt. Af samme Anskuelse syntes dog ikke en kort efter an­ kommende Politibetjent at være, da han meget barskt spurgte: »Hvad Fanden bestiller De der?« Som Svar herpaa vidste jeg ikke bedre at sige end: »Tys, tal ikke saa hojt! Vi er dode!« Et Ojeblik imponerede denne Oplysning ham, men han forstod ikke Spog, tilkaldte med lydelig Piben et Par Kolleger, og det var kun med stor Moje, at vi slap for at blive anholdte og fremstillede for Byens Politimester, hvad der for øvrigt vilde have været et hojst fornøjeligt Gensyn, da vi for et Par Timer siden var skiltes i Fryd og Gammen fra denne hojtstillede Em­ bedsmand, den elskværdige og gemytlige Politimester Hammerich, Medlem, om ikke Formand i den Komitee, der tog sig af os Sangere. Allerede Kl. 9 næste Morgen skulde vi paa Skovtur til Marselisborg Skov, og det var ikke noget let Arbejde for vor brave Vært, Konsul