StudenterSangforeningen_1839-1889

Randers-Viborgturen 1873.

181

»Paa Ballet« af —1— n., blev afsunget] var ualmindelig stemningsfuldt, og om Natten rundt om paa Gaderne — ja ved Solopgang fra Baade ude paa Fjorden — bragtes der de skonne Damer begejstrede Serenader til Tak. Men det influerede unægtelig paa Stemningen i V i b o r g den følgende Dag; der var de Sangere, der stod og faldt i Sovn paa Koncerten og som i Stedet for at danse paa Ballet laa i Klubbens Bestyrelsesværelse og sov. Heldigvis blev de dog vækkede og tog med ualmindelig Livlig­ hed fat i de sidste Valse, da de andre var begyndt at blive trætte. Blandt de aller ivrigste Dansere baade her og i Randers havde Bedste­ faderen, H. Kali, været. Efter Ballet i Randers, hvor hans Krave havde været aldeles opløst og hans Iver for at bringe Kaffe til Damerne havde indbragt ham en stor Kaffeplet paa den hvide Vest — den hed altid den Kallemankes Vest — blev der bragt ham en kvartettisk Hilsen:

Han smægted til en Masse — sum sum sum . . . »se blot, hvor jeg mig svinger, saa Sveden af mig springer; o skonne, se min Vest«! sum sum sum sum

En gammel Kallebasse, sum sum sum . . . lidt fugtig paa sin Krave, med Kaffe paa sin Mave, floj om og gjorde Blæst: sum sum sum sum.

o. s. v.

Ogsaa paa Hjemturen maatte han holde for, særlig da en Ko kælvede paa Dampskibet mellem Nyborg og Korsør og frembød en Del nærliggende Hentydninger til hans Navn; bl. a. sagde »den lange«, da han saa ham: »Er det Dyret? Ja, ved Gud, han ser ud, som han var nyfødt! Eller ogsaa kommer han fra et Kallas. Har De været nede og se til lille Bror? Ja — mange ere de kallede « o. s. v., o. s. v. Hjem­ turen gik i det hele fornøjeligt under Anførsel af Sparck, da Kaptajnen af Embedspligter nødtes til at forlade os; og efter Hjemkomsten lod — nkl. i en Vise ved Skovturen Erindringerne passsere Revue: »Fra den gale Kupee« (o: de ældre, gemytlige Deltagere, der ligesom ved Aarhus- turen havde siddet i Kupee sammen, og blandt hvis Medlemmer »den gale Kvartet« var): Der kom en Skildpadde kryvende,

Der kom en Jernbane brusende alt med en gal Kupé, pé, pé, hvori der ej var tusende men fem og tres maaske, som kørte lige til Randers og kørte Enden mør — hej, komfaldera, Hurra — det var den allerede i Korsør.

da vi til Frederitz, ratsch, ritz med Damperen kom flyvende forgrint af mangen Vitz, hvis Smag endnu vi spored trods Skildpaddens stærke Saus — hej, komfaldera. Hurra! — og Halsen fuld af Jernbanesnavs.