StudenterSangforeningen_1839-1889

184 J. P. E. Hartmanns Embedsjnbilæurn. De to forste Koncerter 1874, 14. og 19. Febr., frembød megen Interesse. Der opførtes ikke mindre end 10 nye Sager, deriblandt »For- aarskvad« af Hartmann, »Introduktion og Vals« af Heise, »Havblik« af C. J. Hansen, den sidste Nyhed af Axel Liebmann, »Aftenscene paa Søen«, og den forste Nyhed af Otto Malling, Studentervisen »Vi færdes med Lyst paa den stejleste Vej«. Men desuden optraadte her for forste Gang en ny meget lovende Solokvartet, bestaaende af Oscar Petersen, der godt ligesom Alb. Møller kan siges i flere Aar at have baaret Sang­ foreningen, assisteret af to saa smukke Mellemstemmer som Lerche (cand. jur. Assistent i Overformynderiet) og Kornbech (Premierlieutenant) og støttet af en af Sangforeningens sikreste og kraftigste Sekundbasser, Fr. Torup (cand. philol., Stenograf). Den følgende Koncert, 9. Maj, i Kasinos store Sal var dog langt betydeligere, idet den var en J u b i l æums ­ k o n c e r t f o r Ha r tmann ved hans 50-Aars Embedsjubilæum og derfor var sammensat af lutter Hartmannske Kompositioner. Den aabnedes med Skanderborgmarschen for et Orkester paa over 50 Mand; der udførtes baade Norgeskantaten og Volvens Spaadom samt »Slaget ved Stiklestad«, men Glanspunktet af det hele var alligevel, hvad der ikke stod paa Programmet, et Ekstranummer. Da Tolderlund og Frk. Ravn havde sunget nogle af Sulamiths og Salomons Sange, gav Tolderlund som Dakaponummer »Flyv, Fugl, flyv«. Den Bevægelse, der rislede gennem Salen under dette Nummer, vidnede veltalende om, hvor inderlig elsket denne Melodi var; men man har ogsaa sjældent eller aldrig haft en saa ægte kunstnerisk Nydelse som denne sjælfulde Sammensmeltning af Chr. Winthers poetiske Tekst, Hartmanns betagende Melodi, Tolderlunds følel­ sesfulde Foredrag og sympathetiske Stemmeklang og Mallings fuldtud fint forstaaende Akkompagnement. Det var, som man i dette Ojeblik fik den klareste Fornemmelse af, hvad Hartmann var som specielt dansk Kompo­ nist; men tillige, som det ædleste og bedste i en i det Ojeblik blev for­ klaret. Og efter en betegnende Tavshed, hvor man næppe havde turdet drage Aande, efter at de sidste Toner var hendøde, brød Bifaldet ud som en ustandselig Jubel. Efter Slutningsnummeret vilde Jubelen næsten heller ingen Ende tage, Hs. Maj. Kongen havde selv givet Tegnet til Applausen og holdt næsten lige saa længe ud som de ivrigste Hart- mannsdyrkere blandt Studenterne. — Og Koncerten gav en Indtægt af c. 900 Rdl., der efter Hartmanns Bestemmelse knyttedes til Sangforeningen som et Legat, der bærer hans Navn. Det er i Foraaret 1889 ved testamentarisk Gave af Fru Hartmann vokset fra 4000 til 5000 Kroner og har allerede i flere Aar kunnet yde en lille aarlig Pension til Kammer-