StudenterSangforeningen_1839-1889

Kærlighedsdigte. Universitetets Jubelfest.

191

vennehulde Omhed ikke taale Tanken om Adskillelsens Smerte, men vedligeholder, selv med uhyre Bekostning, Forbindelsen med den dyre­ bare fraværende. Den beromte »gale Kupee« maatte paa Tilbagerejsen give slip paa et af sine mest fortjente Medlemmer, Conrad Møller, der tog til Kolding. Men Station for Station, der passeredes, benyttedes Telegrafen til hojtpoetiske lyriske Smertesudbrud og gensidige Med­ delelser om de trofaste elskendes legemlige og sjælelige Befindende, f. E: Møller (p. T. Korsør). Nu er vi ved Akademine; Efter endt Solding af Glæde vi hoj o hvine*). Alt vel i Kolding« ____________ Eders gamle Qpi s t . Nu er vi ved Ringsted, Møller (Kolding). „ r u -i i a O ■ * . . % , og fejler ikke det mingste Nu er vi kommen til Slagelse hvi vilde Du Dig fra os skille? Var de foregaaende Aar af mindre Betydning for Sangforeningen, saa var derimod 1879 et minderigt Aar, forst med Universitetets fire- hundredeaars, derpaa med Sangforeningens eget firtiaars Jubilæum. Om Sangforeningens Deltagelse i de førstnævnte Festligheder overlader vi Ordet til S. Levysohn: »Un i v e r s i t e t e t s J u b e l f e s t i 1879 gav Studentersangforeningen Anledning til nogle uforglemmelige Dage, baade i musikalsk og selska­ belig Henseende, ikke alene under selve Festen men ogsaa lange Tider forud, under Forberedelserne til Kantaternes Udførelse. I den officielle Beretning om Festen hedder det bl. a .: ». . . Sam­ tidig stillede Udsigterne sig heldigt til at kunne faa givet Festen forøget Liv og Skonhed ved Digtning og Musik. Digterne Carl Ploug og Chr. Richardt gave nemlig ifølge Opfordring Tilsagn om at digte Teksterne til de Kantater, man ønskede, og Komponisterne J. P. E. Hartmann og N. W. Gade om at ville komponere den Musik, der behøvedes. Hvor store Forhaabninger man end gjorde sig om, at disse Mænd vilde løse den Opgave, de paatoge sig, paa en skon Maade, skulde de dog overgaa, hvad man ventede af dem.« Saa vidt den torre, officielle Beretning. Nu ved enhver, der har Følelse for og Kærlighed til dansk Musik, hvad det var for to monumentale Værker, Universitetets Fest gav Stødet til; de to »Universitetskantater« — et Navn, der x a r ’ egoxijv anvendes om disse to, trods det store Antal Kantater, som Universitetet i de sidste Menneskealdre har fremkaldt — er siden den Tid taget frem og frem og begynder at føle lidt Svagelse. Telegramsvar betalt tilbagelse. Se nu er vi ved Roskilde; Den gale Q. P.

*) Sigter til Landstedet Ovinehpj ved Sorø.