StudenterSangforeningen_1839-1889

14 J. P. E. Hartmann, Sangforeningens Genius. vis som Drakons Love sagdes at være skrevne med Blod, saaledes kunne disse siges at være skrevne med Punsch. Det var tillige af Hensyn til det Ry, som det nu forst og fremmest maatte være Sangforeningen magt- paaliggende at erhverve sig, en meget klog Forsigtighedsregel foreløbig kun at henvende sig til Folk, hvis Dygtighed man kendte. Den forste faste Stok blev ogsaa en ypperlig Grundstamme for Sangforeningen, dens »gamle Garde«, som vel forst 4 Aar efter fik Hartmann til Chef, men som dog allerede fra Begyndelsen holdt alt det i Ære, for hvilket h an lige siden sin forste Indtrædelse er blevet det egentlige, det omfattende Navn; det har i al den Tid været umuligt at tænke paa Sangforeningen uden at tænke paa Hartmann som dens Genius. Vi havde vel ikke saa dristigt tilegnet os ham, som om han var vo r lille Verdens og ikke hele vort Fædrelands storste Tonedigter, hvis han ikke selv saa mange Gange, og baade i Ord og i Gerning, havde vist os, at den varme Kærlighed vi alle fra den ældste til den yngste nærer for ham, mødes af ham med Genkærlighed og den dybeste Sympathi. Derfor er det med Rette skrevet om ham (Carl Thrane: Danske Komponister, S. 208): »Dog er der en lille Verden, som han paa sin akademiske Bane særlig har knyttet sig til, og som han bestandig har holdt fast ved — Studenternes. Hartmann har i sin stadige Færden blandt Studenterne fundet noget hos dem, som han elsker, Ungdommens Tillid, Haab og glade Begejstring. Herfor er hans Musik ofte blevet et Ud­ tryk, og man behøver blot at minde om Richardts Studentersang »Vi er et lystigt Folkefærd« for at se, hvor idealt og friskt han opfatter Studenten.« Hartmann kom altsaa ikke lige strags til at møde det første Hold Re­ krutter— han var dengang lige blevet valgt til Formand i Musikforeningen efter allerede fra dens Stiftelse at have været Medlem af Bestyrelsen — men det var dygtige Dilettanter, der sammenarbejdede det forste Kor. Paa Generalforsamlingen valgtes J. Borup og Emil Erslev til Musikdirek­ tører og F. M. Liebmann til Økonomidirektør, og man tog strags alvorlig fat. Det forste, man maatte sorge for, var Lokale. Det laa nærmest at indkvartere sig hos en af de to Studenterforeninger; Akademikum syntes man ifølge ovenanførte Indbydelse at have næret mest Sympathi for, men den var selv dengang lige i sin Begyndelse og maatte, alt efter som Med­ lemstallet voksede, gentagne Gange flytte, først fra Kannikestræde til Hauserplads, dernæst til to Lejligheder i Vimmelskaftet. Studenterfor­ eningen havde Lokale nok i sin flotte Lejlighed ved Holmens Kanal, og da storste Delen af Sangforeningens Medlemmer allerede var Medlemmer af Studenterforeningen, besluttede man at henvende sig til den. Det skete