StudenterSangforeningen_1839-1889

20 2den—4de Koncert 1841—42. paa at faa dette Forhold forandret, og det lykkedes ham allerede ved den anden Koncert (20. Marts 1841), men de økonomiske Grunde, der havde været ført i Marken imod ham, sejrede senere endnu enkelte Gange ved mindre Aftenunderholdninger. Fra alle de ordinære store Koncerter fore­ ligger der Tekstprogram. De følgende Koncerter, 20. Marts og 21. Dec. 1841 og 12. Maj 1842, lignede aldeles den förste; ogsaa der havde man for at bryde Ens­ formigheden nogle Numre for Instrumentalmusik (f. E. et Trichordium af Weyse for 5 Horn og 1 Basbasun), og et Par af Korene gik med Led­ sagelse af Blæsere. Ved Koncerten 20. Marts 1841 omdeltes paa et Ekstrablad Hertz’ Digt »De bundne Toner« (komp. af Hartmann); blandt de øvrige Sange findes Marschners: »Der Arzt hat mir verboten vinum«. Den 21. Dec. 1841 gaves Zelters: »St. Paulus war ein Medicus« og Berners »Studentengruss«, hvis sidste seriøse Vers man har ondt ved at tænke sig sammen med det lystige Omkvæd. Ved samme Koncert udførtes förste Gang »Snart er Natten svunden«. Indmeldelserne gik raskt; Medlemslisten for 1841 opviser allerede 123 Navne, deriblandt af nyindkomne H. G. Bohr (Bestyrer af det v. Westenske Institut; f), H. E. Kröyer, C. R. S. Listov (Rektor), Glæsel (Distriktslæge), E. Lerke (cand. phil.; f), og fire af Sangforeningens bedste Støtter i mange Aar: Komponisten Chr. Bull ( f 1873), Carl Høegh Guld- berg ( f 1886 som Kontorchef) og Primotenorerne H. E. Wolf (Præst i Herslev) og Carl Tolstrup ( f 1886 som Præst ved Roskilde Domkirke.) Studentersangforeningens Mythologi ligner i mangt og meget den indiske Brahminisme, og det var stor Skade for Goldschmidt, at han ikke har kendt den, den vilde have udfyldt væsentlige Huller i hans Nemesis- lære. Som det guddommelige numen i Brahminismen har aabenbaret sig dels i en Treenighed af Guder, Brahma, Vischnu og (Java, dels i en Heros­ række af Inkarnationer, saaledes har ogsaa Sangforeningens Aand personi­ ficeret sig i en H-trimurti: Hartmann, Hansen og Heise, og en Række dii minorum gentium. A f disse er atter To l s t r up ubestrideligt en af de mest straalende Stjerner, fordi han i en saa ualmindelig Grad besad alle de gunstigste Egenskaber for en Studentersanger: höj og rank, med de klare Öjne og det lyse, krøllede Haar, den frejdige, altid ungdommelige Holdning, og saa frem for alt denne vidunderlig bedaarende Stemme, der endnu i »Brüder aus der schönsten Zeit, Wenn das Alter uns beschneit, Brüder, wenn wir schlafen gehn, Wenn wir selig auferstehn: Guten Morgen!«