StudenterSangforeningen_1839-1889

Carl Tolstrup. 21 Erindringen faar mangen Bedstemoders Hjerte til at banke — med de Egenskaber er det intet Under, at man erobrer alle Tilhørerne. At synge var hans Liv og Lyst, og han lagde altid hele sin Sjæl aaben i Sangen, hvad enten det var i Studenterverdenen, hvor han overalt var den selv­ skrevne Forsanger, eller paa mangfoldige andre Steder, hvor der trængtes til en, der villigt trak Læsset og kunde byde sin Stemme det utroligste. Intet Under, at det kongelige Theater gentagne Gange havde sine Garn ude efter ham, ja hans Syngelærer i Paris, den beromte Garcia, søgte endog at vinde ham for den store Opera i Paris, men det blev Kirken, der gik af med Sejren, og det var i Grunden betegnende nok, at han havnede ved Roskilde Domkirke; det var, ligesom de andre Kirker var for smaa for hans vældige Røst, den kunde han ogsaa fylde tilden fjerneste Krog. At han blev modtaget med aabne Arme i Studenterverdenen, er en Selvfølge; allerede i sit Rusaar maatte han paa Brædderne, oven i Købet allerede i Egenskab af beromt Sanger. Vi kunne ikke nægte os For­ nøjelsen af at citere endnu en Atellan, fordi det tillige giver en Prøve paa Tonen i disse Stykker og den hele kammeratlige Ugenerthed, hvormed Personerne fra det virkelige Liv flettes ind i alle de kaade Lojer. I Atel- lanen »Sylvesternat«, opført Nvtaarsaften(l) Sondag den 21. Febr. 1841, kommer hen imod Slutningen af Stykket Tolstrup og et Par andre Stu­ denter ind paa Scenen som Gratulanter tilden Forlovelse, hvormed Stykket naturligvis ender. Efter at i Slutningsscenen alt er klappet og klart, venter man, at Ploug selv, der altid spillede Jens Grib, skulde synge Slutningssangen. Men Sangen var, som vi allerede hørte det af det sidst citerede Atellan, ikke Plougs stærke Side, og denne Gang havde han en bedre Sanger i Baghaanden. Jens Grib siger derfor: Men var det nu ikke passende, at vi gjorde Ende paa det, for jeg skulde hen og soide med mine Folk fra Foreningen. Lad os ende med en Vise. Hvem kan synge? For jeg fik nok af det i Fjor. R e d ak tø r B a gs v æ r d [o : Adresseavisens Redaktør J. Jetsmark]: A a ja , lad OS synge den Borgersang af Conradsen, der stod i Bladet forleden; den endte jo saa dejligt med, at Ledet var i Lave. J e n s G r ib : Aa Snak! Nej her har jeg en Vise af Poul Rytteri Lommen; med Borgerdigterne Conradsen kan han dog nok konkurrere. Men der staar jo Hr. Tolstrup. De synger jo. Aa vær saa god at komme her hen! (gor Tegn til Sal. Drejer nede ved Klaveret:) Den gamle Melodi, gamle Kapelmester! V ise. (Vi er en liden, men modig Hær.) Denne ypperlige Studentersang kom Tolstrup saaledes til at bære frem forste Gang, men det var ikke den eneste; og var han uskatterlig som Solosanger, saa var han det ikke mindre som menig Soldat i Koret. Det har tit været Musikdirektørernes Fortvivlelse, naar de ved Prøverne maatte