StudenterSangforeningen_1839-1889

22 Carl Tolstrup. sidde med l 1/* Primotenor, fordi »Stjernerne« ikke gad mode ved den daglige Garnisonstjeneste; Fortvivlelsen kan ikke være skildret med storre Selvoplevelsens Grebethed end i et Postskriptum paa et Brev fra en svensk Musikdirektør til en dansk; trods Brevskriverens understregede Pointering af det konfidentielle tage vi ikke i Betænkning at krænke Brevhemmelig­ heden i denne Indiskreditionernes Tid og i dette konfidentielle Skrift. Han skriver: »I f o r t r o e n d e ! »Varium et mutabile semper femina (est)« sager Virgilius om qvinnan; han skulle sagt detsamma om vår tids 1T55 tenorer, om han hade kant dem ; de åro ett besynnerligt slagte, och lika åro de alla i hela Norden; ån åro de forkvlda och hesa, ån ha de brådt och icke tid att bevista några sångofningar, och Gud vett allt hvad mycket krångel det år, som hindrar dem«. Det er iøvrigt en Ære, som Tolstrup deler med ikke faa af vore bedste Tenorer, fremfor alle vel Albert og Christopher Møller, at de ikke har voldt deres Dirigenter alt det »krångel«, som Brevskriveren uretfærdig beskylder alle Nordens Tenorer for. J. Borup skriver: »Naar jeg havde Tolstrup blandt mine Tenorer, var jeg altid tryg; thi han trættedes aldrig, og med et glad Ansigt holdt han ud, om man forlangte aldrig saa mange Gentagelser af ham.« Og dog — med al Respekt for alle Tolstrups glimrende Egenskaber, saa skylder Sangforeningen Car l Hø e g h Gu l d b e r g endnu langt mere. Er der — for atter at hente et mythologisk Billede — nogen, der som Balder har været Baandet, der sammenknyttede Valhals Krans, saa var det den stille, hvidhaarede, hyggelige Guldberg. Ud fra hele Skikkelsen lyste paa een Gang Hjertensgodheden, der uvilkaarlig skaffede ham alle til Venner, og det mest barnlig glade skælmske Studenterlune, der holdt ham ung trods nogen af de yngste og fik ham til at blive det levende Bindeled mellem de to Slægter, han i sin lange Sangforeningsvirksomhed kom til at leve sammen med. Han hørte til det gamle Kuld af Studenter, der forstod den Kunst at give sig umiddelbart hen og lade sig føre af den naive Livsglæde uden nogen Sinde at forfalde til flovt Pjat; han kunde blive overgiven, ja kaad, men han blev aldrig stojende, aldrig simpel eller raa. Trofast var han til at møde, selv til de daglige Møder, hvortil han kunde alt udenad, fra for de fleste af hans Medsangere blev født, trofast til at paatage sig det ene Arbejde efter det andet, — til de fleste Koncerter skrev og korrigerede han Programmerne, og til sin Kvartet af­ skrev han en Tid lang ene alle Sangene i alle fire Bøger — trofast til at holde Liv og Lyst og Kammeratskab oppe paa Turene og i det daglige Sam­ liv, hvor han ofte blev den jævnende og glattende, idet han tillige besad saa uforstyrrelig og sund en Dømmekraft og Evnen til at indklæde sit Votum i en humoristisk Form, og derfor var det intet Under, at hankom