StudenterSangforeningen_1839-1889

J. P. E. Hartmann bliver Musikdirektør. 29 at vi med forholdsvis smaa Kræfter dog kunde frembringe saa gode Resul­ tater«. Men smukkest træder hans Kærlighed til Sangforeningen frem i de forhaabningsfulde Ord, hvormed denne vor tidligste Styrer slutter sine Dagbogsblade og næsten som en Patriark medgiver den unge Slægt sin Velsignelse: »Studentersangforeningen er nu snart en halvhundredaarig gammel Mand, men har den forunderlige Egenskab, at Ungdom og Liv ikke er aftaget, men tværtimod tiltaget; og med faderlig Glæde og Til­ fredshed kan den se ud til sine talrige Born, hvem Sangen har skaffet Glæde — det er jo en bekendt Sag, at alle Sangforeninger i Danmark, baade i Hovedstaden og Provinserne, nedstammer fra Studenternes Sangforening. Og ved Tanken om, at denne glade Kreds af Studentersangere nu i omtrent 50 Aar har frydet sig selv og mange Tusende andre ved deres smukke Sange, kan jeg slutte disse Erindringer fra min Ungdoms Dage med et velbegrundet Haab om, at saaledes skal det fremdeles vedblive, om end Tider og Stemninger paa mange Maader forandres. Studentens glade Liv skal fornyes og forynges ved Sangens herlige Gave, og saa længe det »lystige Folkefærd« samles til den Glæde, som Sangen har sunget op i Hjerter og Ansigter, skal det frydeligt gentages blandt dem, hvad Christian Richardt og Hartmann synger: »Om Verden var et Hav af Graad, Ingen vilde dog vist beredvilligere end Borup selv indromme, at Sang­ foreningen ved hans Bortgang fik rigelig Erstatning, idet i hans Sted J. P. E. Ha r tmann blev tredie Musikdirektør og siden den Tid har været uafbrudt Medlem af Bestyrelsen, og fra det Ojeblik, da en Formandspost blev oprettet, har været selvskreven til at beklæde denne. Hvor hojt end Sangforeningen kan have skattet baade Borup og mangen anden vel­ fortjent Musikdirigent, saa er alligevel det Forhold, der fra den tidligste Tid af har bestaaet mellem Studentersangforeningen og Hartmann enestaaende; det er næppe nogen Sinde skildret sandere og fyldigere end af S. Levysohn i »Musikbladets« Hartmanns-Nummer for 14. Maj 1885, af hvilket vi hid­ sætte følgende: »Det Forhold, hvori Hartmann har staaet og staar til Stu­ denterne, lige fra det Ojeblik han selv i Aaret 1822, 17 Aar gammel, blev Student, indtil den Dag i Dag, har været af en saa inderlig og hjertevarm Natur, saa rigt paa frugtbringende og betydningsfulde Resultater, at Studenter­ standen vanskelig vil kunne paapege nogen Personlighed, der har haft en sthrre og mere forædlende Indflydelse ikke alene paa Standen i dens Hel­ hed, men ogsaa paa hver enkelt. sang vi dog glade Sange; Haabet er en lille Baad, men den kan rumme mange I«