StudenterSangforeningen_1839-1889

30 J. P. E. Hartmann. I mere end et halvt Aarhundrede har Hartmann været Studenternes Tolk, baade naar de optraadte repræsenterende udadtil og naar de samledes indenfor deres egne fire Vægge; sjælden har der været nogen Lejlighed, hvor de danske Studenter skulde give deres Følelser og Stemninger Udtryk i Toner, uden at jo Hartmann har lagt dem Tonerne paa Læben. Intetsteds har den Side af Hartmanns rigt facetterede Talent, der karakteriserer ham som Lejlighedskomponisten par e x c e l l e n c e , givet sig skonnere og fyldigere Udslag end netop i hans Virksomhed for Studentersangforeningen. Et løst Blik over Navnene paa de Værker, som Hartmann har skænket denne, Værker, der har adlet den, og som den vogter som sin dyreste Skat, vil bedre end Ord kunne vise, hvad han har været for den. At nævne enkelte af dem er det samme som at vække glade Minder hos alle dem, der paa en eller anden Maade er kommet iBeroringmed dem, det være sig som ydende eller som nydende. Der er Kantaten ved Ind­ vielse af Studenterforeningsbygningen, et Værk, saa ungdomsvarmt og friskt som faa andre*); der er Norgeskantaten, der synes ligesom at være udsprunget af den norske eventyrmættede Fjeldluft; Kantaten ved Kron­ prinsen og Kronprinsessens Formæling, en underskon Hymne til Kærlig­ heden; den herlige lille »Indledning« ved Universitetssalens Indvielse, gribende og storslaaet i hele sin sorgbetyngede.Stemningsfuldhed; og ende­ lig det monumentale Værk, som han rejste i Forening med Carl Ploug ved Universitetets 400-Aars Jubilæum. 1Og det Værk, der ligesom inde­ holder hele Hartmanns nordiske Produktion in nuce, »Volvens Spaadom«, er ligeledes skrevet for Studentersangforeningen. Hvor er den Forening, der kan opvise et lignende Grundfond af uforgængelige Værker? Og hertil kommer endelig den talrige Række af firstemmige Mands­ sange for Kvartet eller Kor, hvormed Studentersangerne har sunget sig ind overalt, thi som der staar i en af dem. Og ligesom Studentersangforeningen saaledes altid — det tor den med Stolthed sige —■har staaet Hartmanns Hjerte særlig nær, saaledes har Hartmann altid været Foreningens Afgud. Med Beundring og Kærlighed har alle dens vekslende Generationer set op til den elskelige og noble Personlighed: *) Og tillige løftende og hojnende Idealerne for Studenterlivet, saa man forstaar en Moders Ord. da hun forste Gang havde hørt den paa en Koncert: »Ja, hvis Studenterlivet blot er halvt saa dejligt, saa sender jeg med Glæde min Son i Studenterforeningen!« Udg- Anm. Ungdommens Hjerte, som udi dem slaar, til Hjerterne taler, saa vide de naar —