StudenterSangforeningen_1839-1889

J. P. E. Hartmann.

31

»Thi i Studentens Tanke var Du som hjemme; vort Hjerte kunde banke blot ved din Stemme; naar blot iblandt de unge dit Navn blev nævnet, udjubled glad hver Tunge den Tak, den evned.«

Mens tit Athenes Sonner blev halvt Barbarer, din Harpes Eccho donner i vore Skarer; og derfor blev som Enhed vor Stand ej dadiet: din Sangs, dit Væsens Renhed vort Liv har adlet!

har Sangforeningen sunget ved en af sine Fester. Og Hartmann er en ægte Student. Ingen har som han saa fuldt ud forstaaet Betydningen af de Ord, han selv saa skont har sunget: »Vær ung med de unge!« Se ham færdes mellem de unge, selv en af de yngste, ved Koncerterne, ved

de smaa hyggelige Sammenkomster, hvor Sang og Tale veksler med hinanden, ved de prægtige, har­ moniske Ture i den frie Natur. Naar Studentersangerne holde deres aarlige smaa Skovture, Efterklange af de store Pinseture, som oftest i Omegnen af Raavad, er det det store Ojeblik, naar Vognen fra Nærum, Hartmanns mangeaarige Sommeropholdssted, kommer. End­ nu sidste Efteraar (1884), da For­ eningen var samlet paa det vante Sted, og Hartmanns Nærværelse yderligere hidrog til at lofte og begejstre Stemningen, gav det An­ ledning til en lille Episode, der i al sin sympathetiske Fordringsløs­ hed er saa tiltalende og betegnende.

Da Hartmann ved Slutningen af Bordet rejste sig for at tage Afsked, foreslog en af Deltagerne, at man skulde ledsage den kære Gæst til Vognen med et Fakkeltog. I samme Ojeblik, som Ordet var udtalt, var Forslaget vedtaget med stormende Jubel; i et Nu var alle Lysene i hele Salen røvede, man for omkring paa Borde og Stole for at plyndre Arm­ stager, Kandelabre paa Væggene, kort sagt alt, hvad tages kunde; og mens Stuen lodes tilbage i buldrende Morke, vandrede Toget under Spøg og Latter ned ad Trapperne, grupperede sig om Vognen, og i den stille, stjerneklare Aften lød nu Tonerne af Hartmanns skonne, stemningsfulde Sang: »Snart er Natten svunden«, hvorefter Vognen under jublende J. P. E. H artm an n .