StudenterSangforeningen_1839-1889

G. J. Hansen.

35

kendt ham, føler man forst Vanskeligheden; hans aandelige Fysiognomi er fuldt saa vanskeligt at gengive som hans legemlige, som end ikke Foto­ grafiapparatet nogen Sinde helt tilfredsstillende har kunnet give et Billede af, fordi det ikke formaaede at fængsle detspillende og evigt skiftende, men altid hyggelige og hjertelige Lune, der besjælede hans Ansigt. Lad os overlade Ordet til en af hansældste ogfortroligste Venner Otto Zinck, hvis Lune i mange Maader staar i Slægts-og sympathe- tisk Forstaaelsesforhold til Hansens: »Har Sangforeningen lagt Liv og Humør for Dagen i Udførelsen af Sang, saa skyldes det forst og fremmest ham.

Han havde været Elev ved Musik­ konservatoriet og var valgt til Pladsen hos os af Hartmann; senere blev han som bekendt kgl. Kammermusikus og Klokker ved Garnisons Kirke. — Humør var der i ham, og det lige til Fingerspidserne, et Humør, som da heller ikke fornægtede sig i hans Kompositioner. Men han var ved Siden deraf smagfuld og har i ikke faa Sange lagt det for Dagen; »Dejlige Øresund« vil i alt Fald staa lige saa længe som det aller bedste af firstemmig Sang.« [Der er vel ogsaa faa af vore Sange, der i Melodiøsitet kunne maale sig med »Lille Karen« og den yndefulde Folke­ vise »Han gynged paa Havet.«] — »Han skrev sine Sange kun fo r San gforen ingen, og je g tror ogsaa noK, at han, i alt t ald

G. J. H a n s e n ,

jyiaj 1814 —15. Marts 1875.)’

a f sine sam tidige, blev vu rderet og paaskonnet. Omendskont Kommers stod paa hans stadige Dagsorden *), kunde han dog med god Disciplin holde Tojlerne. Naar han paa vore *) Der kan næppe tænkes nogen bedre Bekræftelse paa Sandheden af Zincks Ord end følgende lille Træk: Han havde lige komponeret »Han gynged paa Havet«, og den skulde præsenteres forste Gang paa en Koncert. En Kvartet havde indstuderet den, men i sidste Ojeblik blev Sekundbassen syg og Chr. Lund maatte uden forudgaaende Prøve synge Stemmen fra Bladet. Da imid- 3’