StudenterSangforeningen_1839-1889

C. J. Hansen. 37 aller hojst saa længe som til næste Sold. Han kunde godt bruse op — især naar en eller anden »Herre« sang i »P—dur«, som han kaldte det, og saa kaldte han ogsaa altid Studenterne for »Herre« — og han kunde i Øjeblikkets Hede bruge Ord, som man vilde have taget enhver anden ilde op; hos ham vidste man, at de ikke var ondt ment og hurtigt vilde blive fortrudte og opløse sig i Gemytlighed. Og hans Reprimander for Fronten havde tillige som oftest et Skær af den ægteste Mutterwitz og drastisk men tillige harmfrit Lune, saa Fortrydeligheden druknede i Latter. Som Taler var han uforlignelig og havde, som man vil kunne forstaa, navnlig sin Force i at tournere en Replik; han var af den Slags Talere, som bliver desto morsommere, jo oftere de bliver afbrudte; ogsaa i den Egenskab var han uvurderlig paa vore mange Ture; gentagne Gange har han holdt en hel Forsamling i Aande i halve Timer, og Talen endte natur­ ligvis aldrig med det, han egentlig havde villet »udbringe et Glas« for, men hundrede Mile borte derfra. Var det vanskeligt at begynde, er det dog maaske endnu vanskeligere at ende, men vi kunne ikke nægte os Fornojelsen af som et Résumé af det sagte at aftrykke maaske endda det aller mest træffende Rillede af Hansen, saa meget mere som Digtet fortjener at være kendt af en langt videre Kreds end de faa tilstedeværende ved den Middag, Studenterfor­ eningen gav for de assisterende efter Opførelsen af Komedien »Hansen« 1870: Hansen. Kom, vi synge vil til Kammer- Kammer- Kammer- K amm e rm u s ik u s e n s Pris! (Nu undseelig han skammer skammer skammer skammer sig naturligvis.) Med et godt Humør han brammer brammer brammer.

Glæden i hans Kinder flammer flammer flammer, sine Born med Puns han ammer ammer ammer, og med Flasken faar de Ris. Sorg og Kummer, Kiv og Klammer Klammer Klammer Gudskelov ham aldrig rammer rammer rammer, hojst en lille Katzenjammer -jammer -jammer. Derfor synge vi hans Pris, ja derfor synge vi hans Pris, ja derfor synge vi hans Pris! H a n s e n han er ingen Gnier Gnier Gnier med sit Pund, han jo saa net skænked os af Melodier -dier -dier mangen nysselig Buket. Ej saa snart dog — det man si’er si’er si’er — Hansen med at synge tier tier tier.