StudenterSangforeningen_1839-1889

C. J. Hansen.

38

Gid blot længe ved han bli’er bli’er bli’er med at klemme Musen ret, klemme hende, saa hun skri’er skri’er skri’er klemme hende, saa hun gi’er gi er gi’er muntre Sange — sikken Svir Svir Svir! Gid han aldrig blive træt, ja gid han aldrig blive træt, ja gid han aldrig blive træt! Ej han falder let i Brokker Brokker Brokker, thi Humøret ta’er ej a’. Ene aldrig om han sjokker sjokker sjokker uden gode Venner. Ja se omkring ham vi os flokker flokker flokker, se hans Smil, hvor det os lokker lokker lokker, hør ham le, ja hør ham skogger- skogger- skogger­ le — jo han er »mycket bra«. Ja, min Mening ej man rokker rokker rokker, og den er, at han er PokkerPokker Pokker Pokker ikke nogen Klokker KlokkerKlokker. Derfor bor han leve, hva’ ? ja bor han ikke leve, hva’ ? ja bor han ikke leve, hva’ ? Store Veksler kan vi trække trække trække paa hans Godhed (ej hans Mønt) og paa hans Humør, de begge begge begge giver os Kredit saa kont. — Se hans Aasyn — Aa, det kække kække kække, glade Miner det bedække -dække -dække, glade Minder kun de vække vække vække, Minder kun om noget skont. Tiden kan ham ikke knække knække knække, Tiden kan ham ikke svække svække svække, Tiden kan gaa hjem og lægge lægge lægge sig — hans Sind er immer gront, ja derfor bor han leve kont! — ja derfor bor han leve kont!

— nkl. Det er let forstaaeligt, at vi alle hang ved ham, og at vi deri kun har fulgt vore »Fædre«, som, da de i Midten af Fyrrerne havde lært ham at kende, sorgede for, saa snart det kunde ske, at faa ham varigt knyttet til Foreningen, hvilket imidlertid som alt anført forst skete i 1848. Et I n t e r i o r f r a F o r e n i n g e n s Mø d e r i Begyndelsen af Fyrrerne har fhv. Økonomidirektør Ottesen givet i Spidsen af sine »Sangforenings-Minder« : »Mine ældste Studentersangforenings-Erindringer gaa tilbage til Aaret 1843.