StudenterSangforeningen_1839-1889

»Den nye Studenterforening«. »Genboerne«.

43

traf, da vi mere end 25 Aar derefter, i 1870, atter stod paa Bankens Top og sang de samme Sange, flere gamle Sønderjyder, der endnu mindedes Studentersangen fra dengang med Glæde; men siden den Tid var det gen­ vundne atter tabt — fra Højen pegede de paa de sort-hvide Grænsepæle, som skimtedes nede mod Syd. — Det var mange Afskygninger af Oppositionen, der samledes paa Høj- skamling: N. F. S. Grundtvig, Lehmann og Goldschmidt, der dengang endnu var Redaktør af »Corsaren« ; og indenfor Studenterverdenen var der vel til Dels ogsaa de samme Afskygninger, men med overvejende Til­ bøjelighed til alligevel at holdesammen, i alt Fald udadtil mod de mange stærke Magter, der vilde hemme Friheden. Indadtil leveredes der ofte dundrende Debatter; i Fyrrerne afløste den ene stormende Generalforsam­ ling den anden, men som oftest endte de som i de Hostrupske Komedier fra den Tid med et broderligt Sold. Og allerede forend Studenterne ved denne store politiske Fest havde faaet Syn for Muligheden og Betydningen af enig Samvirken af forskelligartede Strømninger, havde de selv oplevet et Bevis derfor i det mindre, idet efter et Par Aars Underhandlinger ende­ lig Sammensmeltningen af »Akademikum« og »Studenterforeningen« havde fundet Sted. Generalforsamlingerne i Studenterforeningen 25. Novbr., i Akademikum 27. Novbr. 1843 havde besluttet det, og fra 1. Januar 1844 traadte »den nye S t u d e n t e r f o r e n i n g « i Virksomhed. Unionen kunde ikke fejres paa en herligere Maade end ved den mindeværdige første Op­ førelse af »Genboerne« 20. Febr. 1844. Medens Poul Rytters Atellaner havde deres Styrke i det eggende satiriske, betegner Jens Kr i s t r up s Stu­ d e n t e r k ome d i e r jo netop det hyggelige, forsonlige og milde. Det laa for Resten allerede til Dels i den forandrede Situation : Jens Grib er Studenten i Skjorteærmer, fængslet til sin »Knejpe«, fordi en Kammerat ugenert har »laant« hans eneste Par Støvler til at fri i; Klint er ikke alene paa Støvlerne bogstavelig talt, men har endogsaa seks Skilling paa Lommen til sin Grisesylte paa »Christian Firtal«; eller uden Billede: Atellanerne var udtrykkeligt skrevne for Kammeraterne indenfor Akademikums fire Vægge, Hostrups Komedier for et større Publikum og med Livskraft i sig til at kunne løftes ud af Studenterlivets snævrere Ramme og indføres blandt Folkets klassiske Digterværker paa den nationale Scene. Som Sangforeningen havde udført Studentersangene i Atellanerne (vi minde her blot om en enkelt: »Længe var Nordens« fra Atellanen »Kær­ lighed under Karantæne«, opført 7. Febr. 1842), var det ogsaa den, der afgav et ypperligt Kor af Regensianere i de Hostrupske Stykker; men det var næppe tilfældigt, at den herved saa at sige kom til at staa som Binde­ led mellem de to Arter af Studenterkomedie; i den mellemliggende Tid

Made with