StudenterSangforeningen_1839-1889

44

Studentermødet i København 1845.

\

har vistnok ogsaa Studentersangen været en af de forsonende Magter, der endelig hidførte Sammensmeltningen mellem de to Foreninger. Den var i alt Fald et meget vigtigt samlende Element ved de Sold, hvormed nu i disse forste Aar den nojere Sammenknytning fandt Sted under Poul Rytters Ledelse. Et mægtigt Stød fremad fik Bevægelsen ved det S t u d e n t e r mø d e , der foranstaltedes i Lund og K ø b e n h a v n i Dagene fra den 23.— 28. Juni 1845, og som var det forste a l m i n d e l i g e ; 1843 i Upsala havde Nordmændene nemlig ikke været med. Angaaende alle Enkeltheder ved dette saavel som ved de følgende Studentermøder maa vi een Gang for alle henvise til de trykte Beretninger; i disse Blade skal der blot dvæles ved Sangforeningens Deltagelse deri, og der vil hojst nu og da ifølge denne Bogs indiskrete Natur blive Plads til et Par Kulisse-Skandaler. Det Indtryk, man havde faaet et Par Aar i Forvejen af Svenskernes velskolede Sang, ansporede Sangforeningen til at sætte al Kraft ind paa ikke at komme til at staa alt for meget tilbage under de kommende Dages Sangerkamp. Nordmændene opgav hurtigt Kampen; de havde ogsaa forst i Anledning af det forestaaende Møde faaet improviseret en lille Sangfor­ ening, som havde indøvet en Del Sange men uforsigtigt af lutter Iver var vedblevet dermed under Sejladsen midt i Storm og Uvejr, saa alle Sangerne lykkelig og vel var blevet hæse ved Ankomsten til Malmø; siden kom de sig vel, men havde da hørt deres svenske Brødres Sang og fandt det derfor klogest at tie. Den danske Studentersangforening derimod paraderede ved Modtagelsen paa Toldboden, for forste Gang (ligesom Nord­ mændene) med Studenterhue *), og under Sangforeningens ældste Fane, der nu synes lige saa forsvunden som det beromte ældste Danebrog, men be­ skrives som bærende en Apolio, ridende paa en Svane, i rosenrødt Felt *) Upsalenserne havde paa eta f de indledende Møder besluttet, at den allerede tidligere almindeligt antagne hvide Hue med sort Flojels Rand og National­ kokarde skulde gores obligatorisk for a lle Deltagerne i dette Møde som al­ mindeligt Kendingstegn, og havde henstillet til de andre Nationers Studenter at indføre noget lignende. Tanken optoges med Bifald, og fra dette Mødes Tid blev da Studenterhuen mere og mere almindelig. — I Sammenhæng hermed kan det anføres, at den sorte Silkehue blev til i Anledning af Norgesturen 1869. Den hvide Studenterhue derimod er kun en merkantil Spekulation af den kære Mutter Thrane i Klarebøderne; den gyldne Lyra tyder aabenbart paa dens Hensigt at skulle være Sangerhue, men den har aldrig været officielt anerkendt i Sangforeningen, som vedblivende forlanger Silkehuen som Mærke paa sine Ture.