StudenterSangforeningen_1839-1889

Studentermødet 1845. Upsalasangen.

45

og med en gylden Lyra som Stangknap. Efter at Sangforeningen havde intoneret C. Plougs Velkomstsang »Velkommen ved Furen, som Gefion drog«, hvortil C. J. Hansen havde komponeret Melodien, skulde en ny Fane have været udfoldet til at bæres i Spidsen for dette Tog af de tre nordiske Folks Ungdom, men uagtet de tre Rigers Vaaben og Farver om­ hyggeligt var holdte hver for sig i Fanedugen, blev Fanen dog forbudt af Politiet, hvortil den svenske Beretning om Toget ret fint bemærker: »ett forbud, som under den synpunkten icke kan ogillas, att symboler icke behofvas, nar sjelfva saken ar forhånden.« Under de følgende Dages forskellige Festligheder gjorde Sangforeningen stadig Tjeneste: den afsang Koraler under Besøget i Frue Kirke, de ny­ digtede Sange under Banketten i Ridehuset, og det lille Kor var indbudt som Deltagere i »Skandinavisk Selskabs« storartede Fest ved Eremitagen paa Mødets tredie Dag. Ligeledes blev der sunget ved de specielle Udflugter, f. E. til Roskilde og Lejre, samt ved Hyldingen af Øhlenschlæger paa Fasangaarden, og selvfølgelig under Slutningsfesten i Tivoli og ved Afskeden paa Mødets sjette Dag, hvor den fornævnte Sang af Ploug ogKroyer: »Et Ord endnu« blev sunget til Farvel. Men det kunde ikke nægtes, at allige­ vel Upsalenserne bar Palmen hjem for deres prægtige Sang; deres Ud­ førelse af »Manddom, mod och morska man« paa Vejen til Thorvaldsens Museum og Carl Saves »Helsning från Upsala«: »Jublet i Nord« (paa Melodien »Herrliga land«) ved Festen i Ridehuset vakte en jublende Be­ gejstring og vil sent glemmes af dem, der var saa lykkelige at være til Stede. Og dog var selv Up s a1a- S an g fo r e n i n g e n en forholdsvis ung Forening. Vel havde man i Upsala alt fra 1815 dyrket Kvartetsangen, og under Hæffners Auspicier ved festlige Lejligheder i Nationshusene og paa Universi­ tetet ogsaa udført storre Sager, men Korene var — ligesom i den forste Tid hos os — efter Festen atter blevet opløste. Nogle enkelte af den svenske Studentersangs klassiske Mesterværker var allerede tidligt blevet til og havde vundet lignende pietetsfredet Hævd som hos os »Snart er Natten svunden« ; saaledes er Hæffners »Lejonriddarne« fra 1814, skreven i Anledning af en akademisk Højtidelighed, som en Apotheose af Kron­ prins Carl Johan ved hans Hjemkomst fra Krigen 1813— 14; Geijers Ord til Narvamarschen, »Viken, tidens flygtiga minnen«, og Tegnérs og Westermanns »Kung Carl, den unga hjelte« fra Nov. 1818 (Hundredaars- festen for Carl XII.s Død); ligeledes er Kapfelmans Forste-Maj-Vise: »Våren år kommen« omtrent fra samme Tid, 1823, og de blev under tiden udførte for storre Kor ved almindelige Studenterfestligheder. Fra 1827 begynder Fællesprover af de forskellige Nationers Sangforeninger,