StudenterSangforeningen_1839-1889

48 Sangforeningens upolitiske Karakter. Sangprøver med et Rejseselskab paa omtrent 100, et eftertrykkeligere Rap: »Vi vidste, at der vilde løfte sig et Skrig imod os. Vi vidste, at det Selskab, som vi nærmest henvendte vort Ord til, vilde tage os vor Ad­ varsel ilde op, fordi det aldrig er behageligt at blive advaret offentligt, og fordi det er langt lettere at gore andre ugrundede Bebrejdelser end at tilstaa for sig selv, at man staar i Begreb med at gore noget, som ikke stemmer med ens hele Aandsretning og ikke lader sig forsvare for ens historiske Samvittighed . . . . o. s. v.« En saadan Appel til de evige Domme­ dagsmagter nødte Bestyrelsen til i en kort Erklæring i et følgende Nummer at »minde om, at, da Sangforeningen er stiftet for at virke til Musikkens Udbredelse og det musikalske Element saaledes deri er det ene naturligt berettigede, kan og vil Selskabet ikke have sig tillagt nogen politisk Be­ tydning. Det maa saaledes frabede sig saavel al Slags Ros som Dadel for dets Deltagelse eller Mangel paa Deltagelse i Foretagender, der betragtes fra et politisk Standpunkt.« Bestyrelsens Holdning maa vistnok siges at have været fuldtud korrekt; det har netop i Tidernes Løb været Sangforeningens Opgave at betone det musikalske og selskabelige Element saa stærkt, at derover de politiske Meningsforskelligheder, som der selvfølgelig altid har været mellem Med­ lemmerne, blev trængte i Skygge; og Sangforeningen har uden Betænkning ved Universitetsfesterne paa Kongens Fødselsdag respekteret Weyses Fore­ dragsangivelse ruf. i Kantaten; den har ikke lagt nogen som helst politisk Aand i Foredraget og f. E. sunget piano ved Christian VIII. eller forte ved Frederik VII.; den har her med priselig politisk Eenfold kun fastholdt den almindelige Stemmeret. Det kunde jo nok, den forste Gang man fik de gamle slidte Stemmer i Haanden, vække lidt Munterhed blandt de yngre at se de tre Rettelser oven over hverandre, der praktisk opfriskede ens Skolekundskaber i den danske Kongerække eller uvilkaarligt genkaldte for Tanken de noget vage Forestillinger, man havde dannet sig om, hvad geologiske Lag var: '¿frtitl-det- (Navnet Frederik (VI) med sort Blæk er overstreget med røde Streger og Christian (VIII) tilskrevet med rødt Blæk. Senere er dette igen udstreget med sort og Navnet Frederik (VII) kaldt tilbage med nedenunder satte Prikker. Endelig er med rødt sat skarpe Klammer om de to nederste Navne og Christian (IX) anbragt oven over Linien med rødt.) Det kunde ogsaa af og til hænde, at Thronskiftet ikke var notificeret i alle Stemmerne eller indført utydeligt, saa man sang Frederik og