StudenterSangforeningen_1839-1889

52

1847. B ørnesygdomm e . En Krise. V. >Hvi rose I saa vore Fædre og vil, vi skal være som de?'

K. L. Rahbek.

Hin de hoje Guders Vrede, hin Titaners Himmelstorm, hine Diskussioner brede, mindst om Indhold, mest om Form

Hvem vil mindes, hvad vi maled Side op og Side ned; hvad der sagdes, hvem der taled, og hvorom det var, vi stred? Ingen Glans og ingen Skygge har det lagt paa Sagas Skjold; ingen Fremtid op vil trykke denne, gamle Protokol.

alle Stemmerne, der lode snart i Dur og snart i Mol, de er nu kun blege, døde Chifre i en Protokol. (»En af de gamle«: Protokolvise i Studenterforeningen, den 21. Decbr. 1865).

Sangforeningen gik nu i sit ottende Aar, og hvorfor skulde den egentlig mere end andre Born i den Alder gaa fri for sine Børne­ sygdomme? Det gjordeden da heller ikke; den blev daarlig. Diagnosen maatte vel nærmest lyde paa Scrophulose, en enkelt Gang dobbelte Ledde, der førte til en meget stærk Krise, ja til absolut Kollaps, og under det hele en Understrom af Gnavenhed, der øjensynlig skyldtes Orm. Alle de søde Sager, man var bleven trakteret med i disse Festaar, gav daar- lige Tænder og daarlig Mave: saa snart der var noget ekstra paa Færde, mødte de alle og gabede op, men ved de daglige Møder var der sorgeligt tomt i Salen i Boldhusgade; Rugbrød med det bare Smor vilde man ikke have noget af — det sidste kunde der jo endda være Fornuft i. Man skrantede og skrantede og vidste ikke rigtig, hvor Sygdommen egentlig skulde gribes an. Allerede i 1846 havde man kun drevet det til at indstudere een Koncert (18. Marts; gentaget en Uge efter), hvor man i øvrigt havde strengt sig godt an og opført storste Delen af Fél. Davids »Ørkenen« og den pudsige Tabaks-Cantate af Miller (se den følgende Side), hvis Tekst var Omslaget paa en bekendt Tobakskardus, sat i Toner, som noje fulgte hver Skiften i Stemning, hver Overgang fra Petit til fede Typer, og navnlig kulminerede i den rigt fugerede Coda i gammel katholsk Kirkestil: »Magdeburg den Isten Mai 1809. Richter & Nathusius«. 1847 havde egentlig heller ikke mere end een Koncert at byde paa, afholdt 18. Februar og gentaget 2. Marts til Fordel for det forenede Velgoren- hedsselskab, senere delvis gentaget 13. Marts i en Fælleskoncert med Italienerne i Kongens Nærværelse. Den anden Koncert, 21. Maj, var af Navn en Fælleskoncert med Musikforeningens Herrepersonale, men i Virkeligheden blot en Musikforeningskoncert med Studenternes Assistance