StudenterSangforeningen_1839-1889

58 Generalforsamlingen 2. Juli 1847. Færde, men i Betragtning af, at man den paafølgende Nat aldeles ikke skulde i Seng, er det dog ret godt skuldret at møde Kl. 8 og en halv Time efter allerede at være paa Vejen til Fredensborg. Ogsaa her besaas Slottet, og saavel her som i Slotshaven genlod de smukke Studenter­ sange »til stor Glæde for den Menneskevrimmel, som dette usædvanlige Skuespil havde hidlokket«. Ogsaa Nøddebo og Grib Skov gæstedes op ad Dagen, men det var jo givet, at Syvsoverdagen kun kunde sluttes paa eet Sted, og om Aftenen naaede man da ogsaa Gurre, hvor en stor Del af Helsingørs og Omegns Beboere havde indfundet sig og lyttede til den vidunderlige, stemningsfulde Jægersang, som her i sine rette Omgivelser maa have taget sig særlig smukt ud. Forst efter Midnat, da Gurresvalen allerede saa smaat tænkte paa at kvidre sin Morgensang, steg man til Vogns og naaede hjem til København Kl. 6 Morgen d. 28de. Bestyrelsen havde imidlertid herhjemme udført sin sidste sorgelige Pligt, at indvarsle en Ge n e r al fo r s am l i n g d. 2. Ju li til at raade Bod paa Interregnet. Efter nogle indledende Forhandlinger paa denne om andre Ting skred man til Punkt II paa Dagsordenen: Foreningens Bestaaen. Indlederen heraf, Tolstrup, tog da Bladet fra Munden og udtalte ligefrem, at, da Sangforeningen ved langvarig indre Strid og andre Onder gik sin Opløsning i Møde, var det rigtigst at tage et kraftigt Skridt. Aanden var svunden fra Sangforeningen, den tilfredsstillede ikke mer som i forrige Dage, det var at befrygte, at mange af de gode, om end ikke uundværlige, Kræfter af Mangel paa Tilfredsstillelse vilde træde ud af Foreningen. Endvidere var jo nu Bestyrelsen traadt fra, og det vilde være vanskeligt at finde nogen anden i Selskabet, som kunde paatage sig en Musikdirektørs vanskelige Forretninger. Her skulde ikke tages noget personligt Hensyn, men i Sangforeningens egen velforstaaede Inter­ esse foreslog han at lade dens gamle Legeme, om hvis indre Mangler vistnok alle vare enige og som næppe kunde hjælpes ved halve Forholds­ regler, hellere aldeles bortdø. Den følgende Diskussion giver os forskellige Vink om den staaende Strid og de indre Tilstande i Foreningen i de sidste Aar. Vi tage næppe meget fejl, naar vi antage, at det igen var Opfattelsen af »Studenter- aanden«, som var et af de alvorligste Kontroverspunkter. Alle Argumenter baade fra den ene og den anden Side kører op trukne af den som Paradehest: Studenteraanden kræver Frihed til at tumle sig og vil ikke indskrænkes af en teknisk Bestyrelse — det næste Skridt maatte vel være, at den krævede Frihed for Nodernes Tvang og Ret til at synge a for as, hvis det bedre konvenerede den frie selvbevidste danske Student — men det var ogsaa Studenteraanden, der krævede alvorligt og grundigt