StudenterSangforeningen_1839-1889

66 1848. Mere nationalt Præg over Koncerterne. Og Aaret blev et Sangens Aar som intet andet, men ikke længer Kunstsangens, nu var det hele Folket, der havde faaet Mund og Mæle og sang sin Jubel og Fortrøstning ud i de nye Fædrelandssange, som fødtes af Øjeblikkets Trang. Og rundt om i Rækkerne har ogsaa Studenten sunget med af ganske Hjerte, han følte sig i sit Element og blev forstaaet alle Vegne, han havde jo altid været Folkets Yndling og var det maaske ikke mindst nu, da han ved Siden deraf var blevet »Landsoldaten«. Under saadanne Forhold er det en Selvfølge, at et eksklusivt Sang­ foreningsliv ikke længer kunde trives og i alt Fald kun kunde laane Betydning af de Begivenheder, der bevægede det hele Folk. Den sæd­ vanlige Foraarskoncert faldt bort af sig selv, men d. 6. Juni gaves til Fordel for de saarede og de faldnes efterladte en Koncert i Kasinos lille Sal, som indbragte 153 Rd. i Netto*). Strags Programmet viser os en paafaldende Forandring fra for: ikke en eneste tysk Sang, Begyn­ delses- og Slutningsnummeret en Fædrelandssang (»Der er et Land« og »Hvor Bølgen larmer«), flere danske Folkeviser (Hartmanns Udsættelse af »Hr. Oluf« forste Gang); af andre betydeligere Sange udførtes ved denne Lejlighed for forste Gang »Dejlige Øresund«, Hartmanns: »Hedelærke« og »Landlig Kærlighed«, Chr. Buils smukke Udsætning af »Och lin ligger morker« og endelig — mærkeligt nok — for forste Gang Bellmans Navn paa Programmet (Fr. Ep. 30, uds. af Frolieh). Ved den næste Koncert, 16. Marts 1849, fik man allerede flere, f. E. Fr. Ep. 77 (Chr. Buli), og Fr. S. 41 (Cronhamn), og fra nu af har Bellmans Navn kun undtagelsesvis manglet paa Programmet. Ved samme Koncert, 1849, udførtes »Agnete« og Josephsons »Rings drapa« forste Gang. Endnu kunde man naturligvis ikke helt undvære tyske Tekster, men i 1851 toges ligefrem den Beslutning paa en Generalforsamling, at tyske Tekster skulde afløses med danske. Men da var ogsaa paa Studentermødet i Christiania Christian Richardt blevet opdaget, og saa var det jo en let Sag at gennemføre den Beslutning. Medens 1848 kun bragte Afgang af Medlemmer, idet saa mange drog med i Krigen enten som Soldater eller som Læger, bragte 1849 adskillige senere bekendte Navne ind i Sangforeningen: Gotfred Rode, *) Som et Kuriosum kan anføres, at der paa Listen blandt de understøttede findes selve »den tapre Landsoldat«, Bissens Model til Fredericiastøtten, blandt Studenterne dog endnu bedre bekendt som »Sonnen af den gamle Mars«; som Nr. 20 staar nemlig opført: Lars Poulsen Kornerup. 1. Bat. 1. Komp. Nr. 145. 24 Aar. Ungkarl. Amputeret over hojre L aar..3R d .