StudenterSangforeningen_1839-1889

Christian Richardt.

67

Just Holten (Birkedommer i Hørsholm), Rud. Frimodt, (Sognepræst; f), Reinh. Svendsen (f. T. Bibliotheksassistent i Studenterforeningen), Dahlenborg (Rektor iAarhus), Schönheyder van Deurs(f 1876 somLandsthingssekretær), R. Prip (Sognepræst), A. B. Thorson (filosofisk Forfatter), Em. Vind (dansk Gesandt i Berlin, Kammerherre), Albert Møller (Kontorchef) og Chr. Richardt; 1850: C. E. F. Reinhardt (Etatsraad, fhv. Kontorchef), Chr. Bruun (Justitsraad, Bibliothekar ved det store kongelige Bibliothek), J. Vahl (Sognepræst), C. M. Reisz (Prof. med.), Vilh. Beck (Sognepræst), A. G. Fich (Sognepræst), Jul. Steenberg (fhv. kgl. Skuespiller). Af alle disse har Chr. R i c h a r d t med störst Hæder indskrevet sit Navn i Sangforeningens Annaler. Forst og fremmest skal nævnes hans Utrættelighed som Digter og Forfatter af nye Tekster; det vilde blive for vidtløftigt her at opregne dem alle, og de fleste foreligger jo ogsaa trykte i hans Digte, men tænk blot paa hans Afløser af »St. Paulus var ein Medicus«: »Den Aften gik jo nydelig« (og den for Resten lige saa morsomme senere Tekst til den samme Musik om de smaa Delepierrer), »Scenen paa Knippelsbro« (til »Hr. Vetter, o Hr. Vetter«), »Det er Efteraar«, »Hør, hør, hvor det tør«, »Vi er et lystigt Folke­ færd« og herligst over alle Kantaten ved Indvielsen af Studenterforenings­ bygningen. Der er ikke mange Tekster, man synger med större Glæde end Richardts; hos ham har man hyppigt den Fornemmelse, at Melodien er komponeret til Teksten og ikke omvendt, saa sangbart er alt tilrette­ lagt og lempet efter Musikken, baade dens Rhythme — det kunde aldrig falde Richardt ind at lægge en tung Stavelse under en Sekstendedelsnode — dens Pavser, Fermater, Repetitioner og, hvad der er endnu mere, dens Modulationer, fra Dur til Moll, fra mörkere til lysere Klangfarve og Stemmeføring. Et af de mesterligste Eksempler paa det sidstnævnte Hensyn er de Mindeord over Henrik Hertz, som han lagde under Hart- manns Musik fra Thorvaldsens Jordefærd (»Billeder og Sange« S. 42); men i det hele taget indeholder de Richardtske Tekster for enhver, der elsker Musik og glædes ved den fuldendte Sammenstøbning af Ord og Toner, en Rigdom af Nydelse, som ikke ret mange af vore andre Digtere har præsteret Magen til. Hans Digtervirksomhed tör vi imidlertid ikke göre Krav paa som v o r Ejendom, den er forlængst blevet kendt og kær for hele Folket, om det end gaar her som med Hartmanns Musik, at Mestrene selv med Forkærlighed har arbejdet for Studentersangforeningen; men foruden denne Virksomhed har han i en særegen Grad været knyttet til os ved et trofast Kammeratskabs Baand, först som menig i Geleddet, men fra 1858— 1864 som Fører, og det ikke blot som Musikdirigent men som en af vore bedste og mest ufortrødne Talere — atter en 5*