StudenterSangforeningen_1839-1889

73

VIL 1851—1854. Christianiatog. Oktetten. Ringstedtur. Vor Fane har Ungbøgens vaargronne Farve, den viser os Vej, hvor den bæres foran. Det Ungdommen er, som skal Fremtiden arve, og vidtstrakte Grænser har Onskernes Land. Om Vejen er brydsom og Stien er trang, os Vandringen korter vor frejdige Sang — til Sommerfugl vokser den graablege Larve, mens Natten er lys, og mens Dagen er lang. (P. Hansen: Hilsen til Norge. 1869.) hvor Bølger blaane, hvor Bjerge skraane, sydost for Jord og nordvest for Maane, der herske vi. (J[oh.] Hjelms]: Til Helsingør. Ved Studentermødet 1862.) Aarets store Begivenhed i 1851 var som alt berört Studenter­ mødet i Chr i s t i an i a . Det blev for saa vidt ikke almindeligt, som Upsalenserne var forhindrede det Aar af forskellige Ting, bl. a. Ekscer- cits, som begyndte netop i de Dage, hvorfor de först gæstede Norge alene det følgende Aar. I en vis Henseende, rent egoistisk set, var dette naturligvis til Gavn for Sangforeningen, der nu havde lettere ved at kappes med de andre skandinaviske Sangforeninger, da den mest overlegne af de fremmede var udebleven. — Det var en i alle Maader fornöjelig Tur. Den 6. Juni afrejste man fra København; en Del frem­ ragende Kunstnere fulgte med som Æresgæster: Bissen (Jerichau var indbudt men forhindret), J. Sonne og Const. Hansen, Skuespiller N. P. Nielsen og Syngemester Rung; og med P[oul] R[ytter]s Sang: »Farvel nu, Sjællands grönne Skov,« sunget af Sangforeningen til Melodi af Pacius’ : »Vårt land, vårt land,« kastedes der los. Under Opfarten til Göteborg, hvortil man ankom Kl. T1/^ Morgen den 7de, lod idelige Sange fra Sangforeningen, som ikke sparede paa Stemmerne, men saa lumskelig benyttede Lejligheden til at blive rigtig fast i de indstuderede Sange. Fra Göteborg, hvor der blot bødes et kort Velkommen af Pastor (senere Biskop) Wallin, gik man strags om Bord i de smaa Dampere, der skulde føre en til Trollhåttan. Ogsaa paa denne Fart var der Kapsang mellem Lundensernes og Danskernes Sangforeninger, som svarede hin­ anden fra hver sit Skib. I øsende Regnvejr gik Turen tilbage fra Troll­ håttan til Göteborg, de Danskes tynde graa Shirtingshuer, som man havde opfundet til denne Tur, blev snart gennemblødte, og de kom Og hvis I sporger: »Hvad duer I til?« Til alle Ting og til meget andet; vort Rige er jo saa stort, vi vil, saa langt som Kundskabens Træ bliver vandet ;