StudenterSangforeningen_1839-1889

74 Christianiatoget 9.—14. Juni 1851. ynkelig falmede hjem, til stor Skuffelse navnlig for Guldberg, som med urokkelig Kulsviertro havde stolet paa Ægtheden af den graa Farve. Festen i Göteborg fra Kl. 9 Aften til Kl. 2 om Natten, da man gik om Bord, var en god »Appetitsup« til, hvad der ventede en i de følgende Dage. Her forefaldt flere meget morsomme Episoder, af hvilke en af de kvikkeste skyldtes Dr. Thomander fra Lund, en ubetalelig Student at have med paa et Ungdomstog, og som allerede ved et Par Taler i Forvejen havde »lifvad« Stemningen. Da nu senere Ploug under hele Forsamlingens øredøvende Jubel havde udbragt Domprovstens Skaal, besteg Thomander Talerstolen med en lille Moppe under Armen og placerede den foran sig. »Den foregaaende Taler havde omtalt ham som den fine Kritiker, men det var Uret at göre saa megen Stads af ham; den fine Kritiker, det var hans lille Hund; thi da Hurraerne for Thomander skingrede i Luften, saa protesterede den eftertrykkeligt ved sin Hylen mod den megen Ære, der blev vist ham, og heri havde den Ret.« 9de Juni, 1ste Pinsedag, kom man til Ch r i s t i an i a og blev der til den 14de. Fester, Taler og Sange vekslede i rig Mangfoldighed. Blandt Talerne tildrog især gamle Grundtvig sig Opmærksomhed, men i øvrigt optraadte baade Ploug, Hostrup, Hauch, Höyen, Bille, M. Hammerich, og af Nordmænd A. Munch og Welhaven; og Sange var leverede af Ploug, Grundtvig, Hostrup (»Mulmet sank det svale«), Munch (»Se hist ved Østresaltets Vove«), H. Ibsen, Jörg. Moe (»Naar Vaaren aander paa Li og Fjeld«) og Welhaven. Ja under selve Mødet digtedes, kompo­ neredes og indstuderedes C. K. F. Molbechs og Hartmanns »Frejas Stjerne«. Særlig Höjtidelighed vakte Overrækkelsen af de tre Studenter­ faner, broderede af Christiania Damer, (Upsalensernes overraktes Aaret efter*); de Faner blev de betegnende Vignetter paa. »Nordisk Universi­ tets Tidsskrift«, der blev den nærmeste direkte Frugt af dette Møde. Med rige Minder vendte man hjem; »der var Liv og Lystighed om Bord til langt ud paa Aftenen; her gentager en lille Sangerflok de Sange, som havde vundet mest Indgang; her staar en ensom Sværmer, han stirrer ud over Havet, han tænker — men Resultatet kunne vi ikke give, thi en forbidragende »Gaasemarsch« lader ham ikke i Ro, han maa marschere me d ; hist skændes to i al Gemytlighed om, hvis

*) Ved det paafølgende Studentermøde i Upsala 1856 overrakte som Gen­ hilsen Prof. Bottiger Nordmændene en Fane i samme Stil som de øvrige, broderet af Upsala Damer.

Made with